23948sdkhjf

Halløj på rastepladserne - 5. del

Klumme af Henrik Beck - politik- og kommunikationschef i Danske Speditører og Søren Nicolay Edsen Johansen - advokatfuldmægtig i Danske Speditører.

Går alt efter planen, vedtager Folketinget den 29. november 2018 de nye satser for parkeringsbøder – og afgifter for tunge køretøjer.

Efter 1. januar 2019 vil det koste den klækkelige sum af 2.040 kroner, hvis man overtræder gældende bestemmelser om parkering og standsning for køretøjer over 3.500 kg. Altså hvis det vel at mærke bliver opdaget som led i det kraftigt stigende kontroltryk. Både de forhøjede satser og det stigende kontroltryk er en følge af parkeringsrestriktionerne på rastepladserne langs motorvejene.

Efter vores bedste vurdering vil de firedoblede parkeringsbøder og -afgifter give anledning til opslidende diskussioner mellem arbejdsgivere og ansatte i den danske vejgodsbranche om, hvem der skal betale.

Det vil bestemt ikke gøre det mere attraktivt for danskere at satse på en fremtid som lastbilchauffør – det er mildest talt ærgerligt i denne tid, hvor det netop er lykkedes at vende mange års nedadgående tendens. Endnu en utilsigtet og uhensigtsmæssig effekt af parkeringsindgrebet, som ingen af beslutningstagerne på forhånd havde taget med i deres overvejelser.

Velkommen til 5. del af vores føljeton ”Halløj på rastepladserne”.

Halløj #13: Ville håndhævelse af gældende regler have været nok?

På et landsdækkende arrangement i Danske Speditører kunne vi for nylig høre en jurist fra Syddansk Universitet fortælle, at EU-Kommissionen nu skal vurdere, om langtidsparkeringen på de danske rastepladser langs motorvejene ville kunne forhindres med et mindre vidtgående indgreb end med 25-timers reglen.

Svaret er helt klart JA. Regeringen kunne have sparet sig selv og embedsmændene for meget ved blot at håndhæve forbuddet mod 45-timers ophold i lastbilerne. Var dette forbud for længst blevet håndhævet systematisk i Danmark, ville vi måske være sluppet for alle de negative konsekvenser, som 25-timers reglen har i form af eksempelvis de praktiske problemer med at parkere sin lastbil i forbindelse med lovpligtige hvil over 25 timer, begrænsningerne i den fri bevægelighed og den grimme mistanke om diskrimination på baggrund af nationalitet.

Halløj #14: Er den begrænsede kapacitet virkelig begrundelsen?
Nærlæser man transportministerens svar til EU-Kommissionen, står der ikke, at formålet med det danske parkeringsindgreb er, at forhindre at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer. Selv om det står sådan sort på hvidt i finansloven for 2018, henviser ministeren i svaret til EU-Kommissionen til, at det er den begrænsede kapacitet på motorvejsrastepladserne, der ligger bag parkeringsindgrebet.  

Vi synes, at det ganske enkelt er for underligt, når Ole Birk Olesen over for EU-kommissionen argumenterer med, at parkeringsindgrebet skulle være et legitimt formål (og nødvendigt) med henvisning til den pressede kapacitet på rastepladserne ved motorvejene, samtidig med at regeringen med den anden hånd halverer antallet af rastepladser med chaufførfaciliteter langs hovedlandevejene.

Denne halvering vil i sig selv kunne øge presset på motorvejsrastepladserne. Dette vil nemt kunne ske i Midtjylland, hvor antallet af anvendelige rastepladser med faciliteter for lastbilchauffører langs rute 13 (nordpå til og med Tørring), rute 15 (Øst for Herning) og rute 18 (Mellem Givskud og Herning) nu er endnu mere begrænset end tidligere. Her vil der derfor være risiko for, at lastbilchaufførerne i stedet anvender rastepladserne langs motorvejene mellem Herning og Silkeborg og mellem Herning og Vejle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127