23948sdkhjf

Otte chauffører døde på jobbet siden nytår

Transport og logistikbranchen tegner sig uforholdsmæssigt stor andel af danske dødsulykker.

Siden årsskiftet har otte chauffører mistet livet mens de var på arbejde. Dermed tegner chaufførbranchen sig for over en tredjedel af de 23 arbejdsrelaterede dødsulykker, der indtil nu er registret i Danmark i 2018.

Det skriver fagforbundet 3F’s medlemsblad Fagbladet 3F, der selv har foretaget opgørelsen.

Tælles de dødsulykker, der er sket på hele transportområdet – der blandt andet også omfatter lagermedarbejdere, så udgør de 11 dødsfald.

- Det er fuldstændig uacceptable tal. Vi er stærkt rystede, siger Flemming Overgaard, næstformand i 3F’s Transportgruppe.

Han kræver handling fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og en ekstraordinær indsats for at forebygge de mange dødsulykker på transportområdet. I 2016 døde 11 personer i arbejdsrelaterede ulykker inden for landbruget, hvilket sidste år førte til, at Arbejdstilsynet satte fokus på området. Flemming Overgaard ønsker, at ministeren tager initiativ til lignende tiltag på transportområdet.

- Vi skal have nedbragt antallet af dødsulykker, fastslår han.

DTL bakker op

DTL - Danske Vognmænd, der er hovedorganisation for cirka 2.000 vognmænd i Danmark, bakker op om 3F’s ønske.

- 11 dødsulykker på transportområdet er 11 for mange. Som arbejdsgivere har vi et ansvar for vores medarbejderes sikkerhed og for at være med til at sikre, at disse ulykker ikke sker, siger administrerende direktør Erik Østergaard, DTL - Danske Vognmænd.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109