Rygaard Transport har mange års erfaring indenfor transport, lager og logistikløsninger.
Firmaets vognpark består af ca. 170 trækkende enheder, der udfører daglig godstransport på ca. 400 trailer - delvist styret af administrationens 39 ansatte.
Rygaard Transport & Logistic A/S har i løbet af foråret hentet selskabets fabriksnye 3-akslede Kel-Berg Inlader.
Den nye Inlader er sandblæs til SA 2,5, 2-komponent grundmaling og 2-komponent slutlakering og er opbygget med kraftige siderammekonstruktion og baglåge. Har hydraulisk anordning for tilpasning af skammelhøjde.
Indvendigt lad med kraftig vinkelskinne i bund for ladrammer. Der er 3 stk. 9 tons BPW-aksler med trommelbremser, ophængt i hydraulisk enkelt-aggregater og med hæve/sænk anordning.
Liftaksel på 1. og 3. aksel. Traileren er udstyret med 2-ledet tryklufts-mekanisk bremseanlæg.
Fjederbremse er monteret på to aksler med løsneventil monteret i bag, samt er med ABS-Bremsesystem. Der er 2 par nedsænkede surringer på repos samt 6 par på overkant af bagramme. Alle surringer er for 5.000 kg træklast.
Den nye Inlader er leveret af Anders Larsen, Lastas i Hedensted.