Bunker Holding har øget sin finansieringsramme til 3,8 milliarder kroner for at ruste selskabet til ny ekspansion.
Den nye treårige finansieringsramme øger Bunker Holdings opkøbskasse med 50 procent i forhold til tidligere.
- Vi er glade for at kunne offentliggøre denne aftale, som er indgået med banker, vi har samarbejdet med i mange år. De øgede finansielle muligheder, der indgår i aftalen, sikrer den nødvendige kapital til den fremtidige ekspansion. Vores nye faciliteter vil hjælpe os med at bevare vores ledende position på bunkermarkedet, siger Jesper Klokker Hansen, Group CFO i Bunker Holding.
Lånefaciliteterne er aftalt med en gruppe banker, der omfatter Jyske Bank, Nordea Bank, Danske Bank, og Deutsche Bank.
Det skriver maritimedanmark.dk med Bunker Holding som kilde.