23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DSV ekspanderer i Afrika og Mellemøsten

DSV har i dag underskrevet en aftale om køb af selskaberne i Swift Freight koncernen.

DSV har i dag underskrevet en aftale om køb af selskaberne i Swift Freight koncernen.





Swift Freight, der har hovedkvarter i Dubai, er en stærk, regional speditør med 36 kontorer spredt over 15 lande i Afrika, Mellemøsten og Asien. Swift Freight specialiserer sig i transportløsninger i disse områder og blev etableret I 1989.

I Afrika har Swift Freight kontorer i Mozambique, Zambia, D.R. Congo, Tanzania, Rwanda, Burundi, Uganda, Kenya, Etiopien, Nigeria, Ghana og Togo. Uden for Afrika er kontorerne placeret i De Forenede Arabiske Emirater, Indien og Kina.

I de seneste 12 måneder har de 400 ansatte i Swift Freight genereret en omsætning på ca. USD 70 millioner.

Købsaftalen omfatter 100 % ejerskab af selskaberne i De Forenede Arabiske Emirater, Kina og Indien. Endvidere omfatter aftalen indledningsvist 33 % af aktierne i de afrikanske selskaber. Det forventes, at DSV vil erhverve fuldt ejerskab af selskaberne i Afrika over en nærmere aftalt periode.

Med dette opkøb etablerer DSV et stærkt netværk i Afrika med egne kontorer i nu i alt 15 lande på kontinentet. I de 12 afrikanske lande, hvor Swift er repræsenteret, vil der fremover blive opereret under navnet DSV Swift. Administrerende direktør i Swift Freight, Warren Erfmann, fortsætter som regional chef for DSV Swift i Afrika.

- Aftalen med Swift Freight er et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at styrke DSV på vækstmarkederne, og vi ser gode muligheder for fremtidig vækst i Afrika og Mellemøsten. Swift Freight er et godt selskab, og vi byder Warren Erfmann og medarbejderne i Swift Freight velkommen i DSV, udtaler administrerende direktør i DSV Jens Bjørn Andersen.

- DSV's globale netværk og Swifts tilstedeværelse og ekspertise i Afrika er en perfekt kombination og skaber en stærk platform for vækst, udtaler Warren Erfmann, administrerende direktør i Swift Freight.

Parterne er enige om ikke at offentliggøre købsprisen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.085