23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kvote-modstandere i nyt oprør

I sidste uge foreslog EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, at EU kunstigt hæver priserne på CO2-kvoter.

I sidste uge foreslog EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, at EU kunstigt hæver priserne på CO2-kvoter.

Det sker i forlængelse af, at luftfartsselskaberne fra 1. januar har skullet betale for deres CO2-udledninger i europæisk luftrum. Det mødte fra starten voldsom modstand fra resten af verden. En lang række lande med USA, Kina, Indien og Rusland i spidsen har slået sig sammen i en koalition af ”uvillige”, som har diskuteret hvilke fælles sanktioner man kan indføre over for europæiske flyselskaber og europæisk flyindustri ikke mindst. Det skriver check-in.dk

Og Connie Hedegaards nye forslag betyder, at der er indkaldt til et nyt krigsråd i koalitionen i morgen. Sidst den uvillige koalition mødtes var i Moskva i februar. Her udarbejdede man en række forslag til fælles sanktioner, der skal presse EU-landene til at opgive sololøbet og slutte op om en global løsning.

Alle luftfartsselskaber, der flyver i europæisk luftrum, skal registrere deres CO2-udledninger. Alle selskaber har fået tildelt en vis portion gratis CO2-kvoter. Men selskaberne skal købe kvoter på den internationale kvotebørs til at dække de udledninger, der ligger ud over de tildelte kvotemængder. Connie Hedegaard og EU-Kommissionen mener imidlertid, at prisen på kvoter er for lav.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.097