Det amerikanske transportselskab Fedex kom bedre ud af fjerde kvartal end forventet, men forventningerne til første kvartal skuffer analytikerne.
Indtjeningen per aktie landede på 1,99 dollar i fjerde kvartal, hvor analytikerne havde forudset en indtjening på 1,92 dollar per aktie ifølge Bloomberg News. Omsætningen løb i fjerde kvartal op i 11,0 mia. dollar, hvor der var ventet 11,2 mia. dollar.
I det igangværende kvartal, regnskabsårets første, ser Fedex en indtjening på mellem 1,45 og 1,60 dollar per aktie. Det er dermed en fæl skuffelse i forhold til analytikernes forventning om 1,70 dollar per aktie i kvartalet.