Kongestørrelse til et kongerige
Hoyer fik den første fireakslede tanktrailer til transport af benzin og olieprodukter i Danmark.
De største tanksættevogne til transport af benzin og diesel, der nogensinde er bygget i Tyskland, er i øjeblikket ved at blive bygget hos tankvognsproducenten Schrader T+A Fahrzeugbau GmbH & Co. KG i Beckum.
Ved produktionsanlægget Ellinghaus er tanksættevognene i aluminium til transport af tynde flydende mineralske olier så som benzin og diesel ved at blive produceret, og med den nuværende ordre fra Danmark bliver alle tidligere rekorder brudt.
Mens alle vogntog i Tyskland er på maks. 40 t vogntogsvægt, har Danmark med virkning fra 1. januar i år hævet den maksimal tilladte vogntogsvægt fra 48 til 54 ton. For at drage fuld fordel af den mulige belastning, blev der straks afgivet ordre til specialisterne fra Beckum på bygning af tre store tanktrailere i kongestørrelse.
Den nødvendige tankvolumen er virkelig accelereret til en bruttovolumen på 55.000 liter opdelt i otte kamre. For at kunne styre kræfterne i det store køretøj sikkert ude på vejene, er tanktraileren udstyret med fire aksler, hvor den første og den fjerde aksel er selvsporende, hvorved traileren er meget manøvredygtig. Med fire aksler er det enkelte akseltryk set i forhold til den treakslede version også faldet med ca. ½ ton pr. aksel.
Bygningen af de nye tanktrailere er muliggjort af det patenterede Schrader tank-design. Det er kendetegnet ved et specielt tankdesign i sættevognssegmentet, og resultatet er blevet et kort og kompakt køretøj med et meget lavt tyngdepunkt.
Hoyer Danmark A/S i Fredericia håber med investeringen, at reducere antallet af transporter. Det sparer både omkostninger og minimerer risici ved transport.
Den første af de nye fireakslede tanktrailere, der er bygget af Schrader, er også den første fireakslede tanksættevogn i Danmark inden for segmentet transport af benzin og olie.