23948sdkhjf

Samme vogn samme sted 85 år senere

Den 14. april 1927 rullede den første seriefremstillede Volvo ud af porten ved Lundbyfabrikken i Göteborg.

Den 14. april 1927 rullede den første seriefremstillede Volvo ud af porten ved Lundbyfabrikken i Göteborg.



85 år senere er Volvokoncernen en af verdens største producenter af erhvervskøretøjer og Volvo personbiler nærmer sig ½ mio. solgte biler om året.

Klokken var ti om formiddagen den 14. april 1927, da salgschef Hilmer Johansson kørte ud gennem porten i Lundby i den første seriefremstillede ÖV4. 85 år senere ruller nøjagtig den samme vogn gennem nøjagtig den samme port for at fejre Volvos fødselsdag.

Bag rattet sidder Stefan Jacoby, adm. direktør for Volvo Personvagnar, og Olof Persson, adm. direktør og koncernchef for Volvo-koncernen.

- Det er en fantastisk vogn, men man kan vel konstatere at der er sket en del i løbet af de 85 år, siger Stefan Jacoby, der for nylig premiereviste den nye Volvo V40 på bilmessen i Geneve.

To koncerner

Volvo-koncernen og Volvo Personvagnar er to koncerner med en lang fælles historie. Men det dengang fælles selskab begyndte som et højst usikkert projekt, hvor Volvos grundlæggere Assar Gabrielsson og Gustaf Larson savnede direkte erfaringer med biler og autobranchen.

I løbet af de første produktionsår solgte Volvo små 300 biler. Året derefter tog forretningen dog for alvor fart på, da virksomheden begyndte at bygge både busser og lastvogne. Allerede på dette tidspunkt indså man hos Volvo, at nøglen til fremgang lå i eksport.

- Vore rødder er fortsat vældige vigtige. I dag arbejder 30.000 af Volvokoncernens cirka 120.000 medarbejdere i Sverige, men 95 % af vores salg sker i udlandet, siger Olof Persson. Tilsvarende cifre for Volvo Personvagnar er 14.500 medarbejdere i Sverige ud af et totalt medarbejderantal på 21.500 og 87 % af alle Volvo personbiler sælges i udlandet.

I 1999 solgte Volvokoncernen personbilsvirksomheden. Siden da er begge koncerner fortsat med den ekspansive vækst, på hver sit felt.

Volvo Personvagnar hører dag til i premiumsegmentet og solgte sidste år ca. 450.000 biler fordelt i 120 lande med USA som sit absolut største marked.

Volvokoncernen producerer lastvogne under mærkerne Volvo, Renault Trucks, Mack og UD Trucks, samt busser, entreprenørmaskiner, drivaggregater til marinebrug og industrielle applikationer samt komponenter til flymotorer. Med en omsætning på 310 mia. svenske kroner er Volvokoncernen er verdens næststørste producent af tunge lastvogne og samtidig Sveriges største virksomhed. Koncernen har produktion i 20 lande og salg i 190 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078