23948sdkhjf

J. Lauritzen sælger modkrav

Rederiet J. Lauritzen har valgt at sælge et modpartkrav i det koreanske rederi Korea Linie Corp / KLC, i stedet for at vente årevis på måske at få dækket en del af sit tilgodehavende gennem retssager.

Rederiet J. Lauritzen har valgt at sælge et modpartkrav i det koreanske rederi Korea Linie Corp / KLC, i stedet for at vente årevis på måske at få dækket en del af sit tilgodehavende gennem retssager.



- Selvfølgelig får du ikke 50 procent, det er indlysende, siger administrerende direktør i J. Lauritzen, Torben Janholt, til Tradewinds.

Janholt vil ikke nærmere ind på, hvem Lauritzen har solgt kravet til, eller hvor store beløb der er tale om, ud over, at Lauritzen gennem salget har fået dækket en tocifret procentdel af sit krav.

Kravet opstod, da KLC valgte at bryde indgåede kontrakter med Lauritzen og tilbagelevere fire Handymax bulkcarrier, samt nægte at tage levering af en Capesize nybygning.

Den misligholdte kontrakt udgjorde en væsentlig del af det 60 millioner dollar store tab på modparter som J. Lauritzen indkasserede i 2011. Et tab som resulterede i, at rederiet for første gang i 10 år kom ud med røde tal på bundlinjen.

Ifølge Torben Janholt er markedet fortsat turbulent i 2012, og mange rederier er under hårdt pres fra deres kreditorer. Lauritzen har dog en god likviditet og gode forbindelser til sine banker, og dermed styrke til at nå sine ambitioner, i de forskellige forretningsområder rederiet opererer i.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079