23948sdkhjf

Mols-Liniens nye hurtigfærge klar til halvtung trafik

Superfærgen KatEkspress 1 lagde søndag til kaj på Aarhus Havn for første gang.

Superfærgen KatEkspress 1 lagde søndag til kaj på Aarhus Havn for første gang.



Den nye superkatamaran-færge kan i modsætning til sine forgængere medtage et begrænset antal mindre lastvogne. Derudover har færgen plads til op til seks busser, samt 417 personbiler.

KatEkspress 1 indtog Aarhus Bugten sidst på eftermiddagen i går søndag og lagde kort efter til kaj på Aarhus Havn, der bliver den store katamaranfærges hjemhavn.

Forude venter et intensivt program med testsejladser og den sidste klargøring, inden skibet efter planen indsættes på Mols-Liniens ruter i starten af maj.

Søren Jespersen, administrerende direktør i Mols-Linien, er meget tilfreds med rederiets nyeste skud på færgestammen og ser frem til at superfærgen indsættes i driften:

- Det er kulminationen på mange måneders forberedelser, og ikke mindst en forløsning på vores forventninger. Det er en milepæl for Mols-Linien og starten på en ny æra på Kattegat for passagererne. Med den nye færge øger vi kapaciteten og komforten om bord markant, vi holder stadigvæk farten og bevarer den korteste overfartstid over Kattegat – det er det som vores kunder har brug for og efterspørger, og det kan vi med KatEkspress 1 i høj grad hjælpe til med at løse, siger Søren Jespersen.

Fire afgange dagligt

Inden superfærgen sætter sine kraftige waterjets i søen, venter der et intensivt program med installation af blandt andet IT- og cateringudstyr, prøvesejladser, anløb af havn og lejer, afprøvning af sikkerhedssystemer og meget mere, så superfærgen er helt klar til at tage imod de første Kattegats rejsende i starten af maj.

- KatEkspress 1 skal hovedsageligt sejle mellem Aarhus og Odden med fire afgange dagligt fra

Aarhus og fire afgange fra Odden, i kombination med rederiets anden store hurtigfærge Max Mols. I weekender og i højsæsonen, hvor færgen skal sejle mellem Ebeltoft og Odden, får den tre afgange fra Ebeltoft og tre afgange fra Odden. På den måde får alle vores kundesegmenter glæde af den nye superfærge, siger Søren Jespersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.148