23948sdkhjf

Green Cargo skal transportere malm for Northland

Det bliver Green Cargo som fra årsskiftet får opgaven med at trække malmtog for Northlands Resources mine i Pajala, ved Lappland i Nordsverige.

Det bliver Green Cargo som fra årsskiftet får opgaven med at trække malmtog for Northlands Resources mine i Pajala, ved Lappland i Nordsverige.



Den femårige aftale har en værdi på ca. 800 mio sek. og bliver en af Green Cargos største transportaftaler.

Omkring årsskiftet 2012 – 2013 begynder malmtransporterne fra Kaunisvaara minen som mineselskabet Northland Resources åbner i Pajala. Transporterne af malm fra minen skal sendes ud på verdensmarkedet via havnen i Narvik i Nordnorge. Green Cargo har fået opgaven med at køre malmtog og tage hånd om skifte ved omlastningsterminalen i Pitkäjärvi Sverige og i Narvik.

- Det er vigtigt for os at have logistikkæden på plads og med Green Cargo som togoperatør får vi en erfaren aktør med ressource, geografisk stærk tilstedeværelse og erfaringer med malmtransport, siger Karl-Axel Waplan, der er adm. direktør og koncernchef for Northland Resources.

Green Cargo har indledt forberedelserne for start i januar næste år. Lokomotiv-ressourcerne er sikrede og rekruttering samt uddannelse af personale er allerede gået i gang.

- Det her er stort for os og vi er meget glade for at vor produktionsløsning er overbevisende. Vi begynder at køre hver dag allerede i januar og dimensionerer vort engagement for togvægte på næsten 5000 ton, siger adm. direktør hos Green Cargo, Mikael Stöhr.

Når minedriften kører på fuld damp skal Green Cargo køre tre tog hvert døgn mellem Pitkäjärvi og havnen i Narvik. Et tog med 40 vogne skal trækkes af tre eldrevne lokomotiver.

- Vi rekrutterer allerede nu lokomotivførere og skiftepersonale til både den svenske og den norske del af virksomheden. Vi indsætter ellokomotiver, der passer til malmtogene på de lange transporter og moderniserede diesellokomotiver for skifte i Pitkäjärvi og Narvik, siger Mikael Stöhr.

Malmtogstrafikken for Northland Resources vil på fuld kapacitet komme til at beskæftige i nærheden af 50 Green Cargo medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062