23948sdkhjf

Rekordår hos Nic. Christiansen Holding

Med et flot overskud på 109,2 mio. kr. før skat i 2011 har bilkoncernen Nic. Christiansen Holding i Kolding haft sit bedste regnskabsår til dato siden koncernens etablering i 1967.

Med et flot overskud på 109,2 mio. kr. før skat i 2011 har bilkoncernen Nic. Christiansen Holding i Kolding haft sit bedste regnskabsår til dato siden koncernens etablering i 1967.



Til sammenligning blev overskuddet i 2010 på 65,2 mio. kr. – et resultat, som på grund af omlægning af regnskabsperioden afspejler blot otte måneders samlet drift

Nic. Christiansen Holding, der blandt andet omfatter aktieselskaberne Hyundai Bil Import, British Car Import samt detailkæderne Terminalen og Bayern AutoGroup, har øremærket rekordoverskuddet til at speede endnu mere op for udrulningen af koncernens ambitiøse strategi i Danmark og udlandet.

- Det er et virkelig stærkt resultat, som vi alle kan tillade os at være glade for og meget stolte over. Det flotte resultat sættes yderligere i perspektiv, når vi kigger tilbage på et særdeles begivenhedsrigt 2011, hvor vi har sat turbo på vores handlingsplaner og foretaget massive, strategiske investeringer. Vi har blandt andet opkøbt fire bilforhandlere – to i Danmark og én i hhv. Sverige og Norge – og har samtidig etableret et helt nyt detailkoncept herhjemme i form af Bayern AutoGroup, som nu står for salget af BMW og MINI, siger Anders Hansen, koncerndirektør for Nic. Christiansen Holding.

British Car Import, som importerer Land Rover i de tre nordiske lande samt Jaguar i Danmark og Sverige, fik et overskud i 2011 på 66 mio. kr. før skat.

Hyundai Bil Import fik et overskud på 21,0 mio. kr. før skat i 2011.

Også NCG Retail, som er moderselskab for Nic. Christiansen Holdings detailkæder Terminalen og Bayern Autogroup, har endnu engang oplevet fremgang med et overskud på 24,7 mio. kr. i 2011. Et særdeles tilfredsstillende resultat set i lyset af de investeringer selskabet har foretaget med opkøb af fire nye bilforhandlere i Danmark, Norge og Sverige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078