23948sdkhjf

NDI har fået nyt modulvogntog

Det vækker berettiget opsigt, når Nordisk Dæk Import’s nye 25,25 meter lange modulvogntog med chauffør Jan Østergård bag rattet dagligt tilbagelægger godt 450 kilometer på motorvej E20.

Det vækker berettiget opsigt, når Nordisk Dæk Import’s nye 25,25 meter lange modulvogntog med chauffør Jan Østergård bag rattet dagligt tilbagelægger godt 450 kilometer på motorvej E20.



Det sker for at fragte varer frem og tilbage mellem NDI’s hovedafdeling i Brørup og afdelingen i Karlslunde. Modulvogntoget er smykket med et iøjnefaldende design, og alene størrelsen af vogntoget vækker opsigt på motorvejen. Og så er der endda tale om et – langt hen ad vejen – selvbygget modulvogntog.

Det er en nyindkøbt Volvo Ocean Race Limited Edition, der med sine 500 hk leverer rigeligt med power til den daglige transport af varer mellem Brørup og Karlslunde. Men lastbilen og bagerste trailer er opbygget på NDI’s eget værksted i Brørup. Her har man over mange år specialiseret sig i ikke blot vedligeholdelse af egne biler, men også i specialopbygning af biler for virksomheden, blandt andet mange servicebiler, og sidste skud på stammen er det 25,25 meter lange modulvogntog.

- Vi har opbygget vogntoget, så det passer 100 procent til NDI. Forskellige detaljer på vogntoget letter dagligdagen både for chaufføren, men også for os på værkstedet, når vi skal udføre service. Vi har eksempelvis beklædt siderne med aluplader, hvilket letter rengøringen. Traileren er en 3 år gammel model, som vi populært sagt splittede ad i atomer. Den blev sandblæst, malet og monteret op igen. Og vi har monteret en speciel hængsling af topklappen bagerst på traileren, så topklappen kan holde sig oppe. Det er en praktisk foranstaltning, som forebygger, at chaufføren kører imod med lastburene under af- og pålæsning, fortæller mekaniker Flemming Arentoft, som har været opbygger af modulvogntoget på NDI’s eget værksted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157