En række ændringer af Retsplejeloven betyder, at borgere, der har fået en bøde, nu selv skal kontakte politiet, hvis de har indvendinger og vil have bødeforlægget prøvet ved retten.

Siden i går bliver politiets tiltale automatisk til dom, hvis den tiltalte undlader at reagere på den. Fremover skal borgerne selv kontakte politiet og anmode om et retsmøde, hvis de har indsigelser mod en polititiltale i mindre sager.

Polititiltalen sendes stadig skriftligt til borgeren, men undlader man at reagere på brevet, stadfæstes tiltalen automatisk efter en frist på fjorten dage, og eventuelle bøder og sanktioner står derved ved magt.

Det er konsekvenserne af en ændring af Retsplejeloven for at forenkle behandlingen af mindre bødesager. Hidtil er alle polititiltaler automatisk overgået til retten i de tilfælde, hvor den tiltalte helt har undladt at reagere.

Det resulterede i, at domstolene i 2008 behandlede 72.000 simple bødesager, hvoraf cirka 35.000 blev afgjort med udeblivelsesdomme. Lovændringen skal rette op på domstolenes ressourcespild.

Hos brancheorganisationen International Transport Danmark erkender man, at der er tale om en nødvendig regelforenkling, som vil kunne effektivisere domstolenes sagsbehandling. Men samtidig er man bekymret over, at regelændringen vil give problemer i overgangsfasen, hvor borgerne ikke er opmærksomme på de nye regler.

- En lastbilchauffør, der kører i udlandet i en uge i træk, vil f.eks. ikke have mange dage at reagere i, hvis han får tilsendt en bøde for en trafikforseelse eller en fejl i køre-hvile-tids-regnskabet, mens han er væk hjemmefra. Og for en chauffør eller vognmand kan det nu reelt betyde, at de kan miste deres førerbevis og dermed deres levebrød, hvis de ikke straks reagerer på en polititiltale, siger chefjuridisk hos ITD, Birthe Boisen.

Hun understreger, at der fortsat vil være muligheder for at få indbragt enhver polititiltale for retten.

- Forskellen fra tidligere er, at borgerne nu har en reaktionspligt i forhold til politiets tiltale, og det er jo for så vidt et sundt princip. Men det er naturligvis altafgørende, at borgerne også er bekendt med denne pligt, siger Birthe Boisen.