De franske statsbaner vil forbedre økonomien væsentligt indtil 2015.
Der er ikke tale om en egentlig spareplan, men om forbedringer. Således vil selskabet allerde i år spare 550 millioner euro gennem bl.a. rationaliseringer i indkøb, styring af omkostningerne og investeringsstop.
SNCF kører blandt andet med stort underskud på højhastighedstogene TGV, men forventer at tjene gode penge i fragtmarkedet på datterselskabet Geodis.
I enkelte selskaber – herunder også det underskudsgivende fragtselskab SNCF Fret – bliver der dog tale om nedskæringer på op mod 1000 stillinger.