23948sdkhjf

Klar med flere ’partisansøm’ til spøgelsesbilister

Udvidet forsøg med pigge skal stoppe flere spøgelsesbilister.

Udvidet forsøg med pigge skal stoppe flere spøgelsesbilister.



Forsøget med pigge mod spøgelsesbilisme skal udvides, for at forbedre grundlaget for at vurdere effekten af monteringen af pigge i frakørselsramperne fra motorvejen. Piggene ligger skjult i vejbanen, men hæves automatisk, hvis en bilist forvilder sig ind på en motorvejsrampe imod kørselsretningen. Piggene punkterer alle fire dæk, så den farlige kørsel stoppes så tidligt som overhovedet muligt.

En enkelt motorvejsrampe er allerede blevet forsynet med pigge og den første spøgelsesbilist er gået i ’fælden’.

Derfor vil transportminister Hans Christian Schmidt sammen med forligskredsen bag transportaftalen udvide forsøget med pigge mod spøgelsesbilister.

Fire nye forsøg vil blive igangsat snarest muligt i 2011. Frem over vil spøgelsesbilister, udover ved Lillebælt Syd, også kunne blive stoppet af pigge ved Sæby, Låsby, Odense og Ringsted.

- Spøgelsesbilisme er et ubehageligt og farligt fænomen, og vi skal have meget mere viden om, hvem der bliver spøgelsesbilister, og hvordan vi bedst stopper dem. Derfor er jeg glad for, at vi nu udvider forsøget med pigge, så vi kan få endnu bedre kendskab til fænomenet, udtaler transportministeren.

Han har desuden sammen med forligskredsen, besluttet, at reservere 25 mio. kr. til en øget indsats mod spøgelsesbilisme, herunder pigge, såfremt piggene i forsøgsperioden fungerer tilfredsstillende.

Piggene etableres på følgende motorvejsramper:

• Frakørsel 13, Sæby Syd (E45 i Nordjylland)

• Frakørsel 24, Låsby (på motorvejen Århus-Herning)

• Frakørsel 51, Odense Syd (E20 på Fyn)

• Frakørsel 35, Ringsted Øst (E20 på Sjælland)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078