Jørgen Olsen fra Slangerup har netop fået leveret en ny 4-akslet Iveco.
Bilen er en AT410T50/P med 13 liter 500 Hk motor Euro 5 og luftaffjedret tandembogie med navreduktion og førerhus med sovekabine. Motoren har den nyeste teknologi, SCR-katalysator, til at give bilen en konstant og stor trækevne over et meget stort omdrejningsområde. Dette er en meget vigtig egenskab i forbindelse med kørsel i blødt og mudret terræn.
Køretøjet er klassificeret som off road køretøj, hvilket giver ekstra gode manøvreegenskaber på byggepladser med begrænset plads. Det skyldes de store frigangsvinkler foran og bagved.
Lastbilen har en Fassi F310XP-kran og Scanhejs 3-vejs hejs.
Jørgen Olsen kører primært i Nordsjælland og har derudover en del kranopgaver i København.