23948sdkhjf

Europaparlament freder selvkørende vognmænd

Et flertal i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har afvist at indføre arbejdstidsdirektivet for selvkørende vognmænd.

Et flertal i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har afvist at indføre arbejdstidsdirektivet for selvkørende vognmænd.



Det skete ved en vigtig afstemning i går aftes, 29. september, hvor et stemningsskifte blandt medlemmerne af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg redede EU’s 10.000-vis af selvkørende vognmænd fra arbejdstidsdirektivets bestemmesler.

- At DTLs holdning nu vinder afgørende støtte i beskæftigelsesudvalget er en kæmpe sejr for fornuften og for de selvkørende vognmænd, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Ved en angiveligt dramatisk og snæver afstemning i udvalget i går aftes, afviste udvalget flertallets holdning i det gamle Europa-Parlament, som havde afvist at undtage selvstændige fra arbejdstid.

I stedet vil beskæftigelsesudvalget nu gå i gang med at skrive en ny rapport.

Resultatet er en sejr for de borgerlige og liberale holdninger i Parlamentet – og for DTLs holdning.

- DTL har de sidste uger energisk arbejdet for at overbevise medlemmerne af udvalget om betydningen af, at selvstændige vognmænd selv kan bestemme deres arbejdstid. Og vores indsats er lykkedes takket være mange direkte kontakter med medlemmer af udvalget og et fremragende samarbejde med vores kollegaer fra Finland, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland og Frankrig.« siger EU-chef Søren Hyldstrup Larsen, der fulgte afstemningen.

- Dér hvor vi har gjort en forskel, er ved redeligt og sagligt at dokumentere, at der er intet bevis for at færdselssikkerheden vil blive forbedret ved at regulere de selvstændiges arbejdstid. Reglerne for køre- hviletid sikrer chaufførerne det nødvendige hvil, og de gælder som bekendt også for selvstændige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078