Containerrederiet Hapag-Lloyd får en statsstøttet saltvandsindsprøjting på 1,2 milliarder euro.

Bestyrelsen i den statslige tyske erhvervsfonds har tildelt det Hamborg-baserede containerrederi Hapag-Lloyd et lånegaranti på 1,2 milliarder euro – godt 9,1 milliarder kroner.

Det skriver TTN’s tyske søsterorgan DVZ i dag.

” Wirtschaftsfonds Deutschland” er en statslig fond, der skal hjælpe tysk erhvervsliv gennem finanskrisen. Fonden råder over 100 mia. euro og dermed har Hapag-Lloyd nu sat sig på mere end en procent af midlerne i det statslige lånegarantiprogram.

Statsgarantien til det kriseramte containerrederi træder dog først i kraft, når det underudvalg under Forbundsdagens finansudvalg er blevet informeret om garantien.

Hapag-Lloyd ejes af den tyske rejsegigant TUI, der besidder 43 procent af aktierne, mens de resterende aktier ejes af det såkaldte Albert Ballin-konsortium, der blandt andre har bystyret Hamborg, HSH Nordbank og den schweiziske logistikentreprenør Klaus-Michael Kühne i ryggen.

Ejerkredsen skal have lovet at tilføre egenkapitalen i det kriseramte rederi en kapitalforhøjelse på godt 900 mio. euro.

Hapag-Lloyd gennemgår i øjeblikket et kraftig sparerunde, hvor der alene i Tyskland afskediges omkring 120 af rederiets 1100 ansatte i hjemlandet. Samlet set skal der spares 600 mio. euro.

Den tyske statsstøtte har sammen med lignede tiltag i en række EU-lande vakt kraftige protester fra rederiforeninger i blandt andet Skandinavien og Storbritannien, hvor der traditionelt er en stærkere principiel modstand mod statslig støtte til private virksomheder, fordi det virker konkurrenceforvridende.

Danmarks Rederiforning vil sammen med søsterorganisationer i Norden og Storbritannien klage til EU-Kommissionen, for at få bremset de statslige støtteprogrammer i eksempelvis Tyskland og Frankrig.

Hvis den danske stat skulle matche den tyske statsgaranti til Hapag-Lloyd, så vil det alene kræve en lånegaranti på 36-38 mia. kroner. Det er meget tæt på de godt 40 milliarder kroner, som den danske stats har stillet i forbindelse med opførelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt.