23948sdkhjf

Klarhed om havnenes skatteforhold

Aktieselskabshavne har fået en vigtig afklaring af deres skatteforhold, påpeger Danske Havne.

Aktieselskabshavne har fået en vigtig afklaring af deres skatteforhold, påpeger Danske Havne.



Skatteministeriet har netop trukket sin anke til Højesteret i en sag om den skattemæssige behandling af ADP/Fredericia Havns lejeindtægter tilbage. Det betyder samtidig, at de havne, der går i tanker om at omdanne sig til aktieselskabshavne nu kan komme videre med arbejdet.

SKAT mente, at havnen var skattepligtig af sine samlede indtægter, fordi havnen har haft få, små lejemål, der har været brugt til andre aktiviteter end de direkte havnerelaterede. Ifølge skatteloven er havnerelaterede aktiviteter ikke skattepligtige, fordi havne er kommunal infrastruktur. Fredericia Havn A/S fik i maj 2009 Landsrettens ord for, at de ikke skulle betale skat. Men SKAT ankede sagen til Højesteret.

Danske Havne er gået ind i sagen, fordi den er af principiel betydning for hele sektoren. Danske Havne har hele tiden fastholdt, at de aktiviteter, aktieselskaberne lovligt kan udføre under havneloven naturligvis skal være omfattet af skattefritagelsen.

At anken er trukket tilbage betyder, at de frihedsgrader, der er givet i havneloven om, hvordan ledige arealer kan bruges, ikke begrænses.

- Efter flere års usikkerhed om havnenes organisatoriske udvikling og drift, får vi endelig en afklaring, siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen. For havnene er det afgørende, at de frihedsgrader, de har i havneloven om optimal udnyttelse af ressourcerne ikke begrænses. Det er helt i tråd med de politiske ønsker for havneudvikling.

Danske Havne ønsker den afklaring ind i havneloven, så havnene i fremtiden kan være helt sikre på, hvilke krav der gælder på området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.737