23948sdkhjf

Markante brændstofbesparelser

20 kursister har modtaget deres kursusbeviser efter at have gennemført Scanias nye EU-efteruddannelse for lastbilchauffører.

20 kursister har modtaget deres kursusbeviser efter at have gennemført Scanias nye EU-efteruddannelse for lastbilchauffører.



De 20 kursister udgjorde det første Scania Driver Training-hold i henhold til de nye lovkrav om efteruddannelse af lastbilchauffører, som netop er trådt i kraft. Dermed skal alle lastbilchauffører fremover gennemgå minimum 35 timers efteruddannelse hvert femte år. Formålet med EU-efteruddannelsen er blandt andet at forbedre trafiksikkerheden og reducere miljøbelastningen ved landevejstransport.

Blandt de mest markante resultater for det første hold Scania Driver Training-kursister blev en gennemsnitlig brændstofbesparelse på over 12 procent. Undervejs i kurset fik deltagerne både teoretisk og praktisk undervisning i energirigtig kørsel i nye Scania lastbiler med nyeste teknologi i form af Euro 5-motor med EGR, Opticruise gearskifte samt Adaptive Cruise Control (afstandsradar).

Ud over energirigtig køreteknik blev kursisterne i løbet af de fem kursusdage også undervist i bl.a. defensiv kørsel, køre/hviletidsregler, lastsikring, førstehjælp samt sundhed og ergonomi.

Scania benytter en række eksperter, der kender kursus-emnerne fra deres egen dagligdag, og det ser ud til at være en rigtig strategi, for evalueringen fra det første hold kursister endte med karakteren 8,3 på en skala til 10.

Det første Scania Driver Training-hold bestod udelukkende af selvkørende vognmænd og indehavere af mindre vognmandsforretninger. Selv om EU-efteruddannelsen primært er rettet mod lastbilchauffører, skal vognmænd, der selv sidder bag rattet, også gennemføre den lovpligtige efteruddannelse.

Scania Driver Training-kurserne er tilskudsberettiget efter AMU-reglerne og tilmelding til kurserne sker gennem Scania-forhandlerne eller på www.scania.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078