23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye tider hos Nolako

Nordisk Lastvogns Komponenter klar med nyt hovedkvarter og nye produkter.

Nordisk Lastvogns Komponenter klar med nyt hovedkvarter og nye produkter.

Af Finn Bjerremand

Hos Nordisk Lastvogns Komponenter, der i daglig tale hedder Nolako, er der sket en hel del forandringer inden for det seneste halve års tid.

Virksomheden er flyttet fra et mindre centralt placeret industriområde i Næstved til en meget central beliggenhed med facade direkte ud til motorvej E20 ved Ringsted. Der er inden for den seneste tid desuden sket ændringer i produktudbuddet, hvor Nolako i dag er forhandler af Alu-Team, Gross aluminiums-profiler og opbygning, Schneider vekselladskomponenter, Dhollandia lifte, tippeladskomponenter, skærme, opbygningskomponenter, glasfiberelementer til tag, dele til containerchassiser og vekselladsudstyr, samt surringsgrej i alle afskygninger.

Ny kølekasse

Da kravene til transport af temperatur reguleret gods er stærk stigende har Alu-Team udviklet en ny ATP godkendt kølekasse til 3500 kg klassen.

- De nye kølekasser udmærker sig ved at være lette, og da de samtidig overholder ATP-kravene leveres de komplet samlede, så vi kan stå inde for at de overholder kravene, siger direktør Torben Jespersen.

- Det hjælper jo ikke meget, at supermoderne køletrailere med satellitovervågning af temperaturen transporterer fødevarerne over de lange afstande, når varerne på de sidste strækninger fra grossisten og ud til kunden blot bliver transporteret i små kassevogne uden nogen form isolering og kølemaskine, påpeger Jespersen.

- I dag skal transporterne udføres som en ubrudt kølekæde og den er aldrig stærkere end det svageste led i kæden. Derfor regner vi med, at der vil være et stort behov for godkendte kølekasser til de lette lastvogne i fremtiden.

Nyt profilsystem

På komponentsiden har Nolako også fået udviklet en ny low-noise alu-plankebund. Den nye bund distancerer sig fra konkurrenterne ved at have tværliggende aluplanker med gummielementer imellem, som betyder at chaufføren har det lavest mulige støjniveau, når der f.eks. køres med løftevogn på bunden.

Der er i øjeblikket ti lad med den nye bundprofil i feltprøvetest. I løbet af efteråret vil Nolako være leveringsdygtig i et komplet aluminiumssystem, som er udviklet i samarbejde med opbyggere. Systemet vil i første omgang bestå af et 25 mm system til opbygning af fragtlad og fastlad. Det vil være muligt at bestille færdige byggedele som tag, sidefjælde m.v og låse profiler for selv at samle delene.

Med det nye profilsystem er også udviklet en kasse, der er udført i 25 mm liggende Alu-planker. Pro-Box-kassen leveres færdig samlet og klar til montering på chassis. Til kassen tilbydes et udvalg af udstyr som sidedøre, bagdøre eller topklap samt forskellige surringsanordninger.

Flere nye produkter

Lige nu forhandles der også om et nyt agentur med komplette kølekasser til forvogne og påhængsvogne fra en meget anerkendt producent. Kasserne opfylder selvfølgelig alle de nødvendige krav for ATP-godkendelse m.v. så de kan anvendes til temperaturregulerede transporter med bl.a. fødevarer – fortæller direktør Torben Jespersen, der på trods af finanskrisen ikke har tabt modet, men ser positivt på en fremtid med lidt mere aktivitet.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.075|instance-web03