23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hamborg med plus på containere i udfordrende halvår

Den samlede tonnage faldt dog i kølvandet på faldende bulktransport.

Gennemstrømningen af skibscontainere gennem havnen i Hamborg blev højere end forventet af havnen selv i første halvår.

Samlet håndterede den store tyske havn i årets første seks måneder 4,4 mio. TEU, hvilket svarede til en vækst på 0,9 procent. Det er særdeles positivt i lyset af, at en lang række af havnens største konkurrenter noterede et fald i antallet af TEU i årets første seks måneder.

Med 61,8 mio. tons faldt den samlede tonnage dog med 2,7 procent. Faldet forklares med en større fald i bulktransport på 8,9 procent.

- Det første halvår af 2022 stillede virksomheder i Hamborg Havn, deres arbejdere, alle vores logistikpartnere og havnekunder over for helt særlige udfordringer. Krigen i Ukraine førte for eksempel til vidtrækkende sanktioner i udenrigshandelen, der påvirkede og yderligere vil påvirke søbåren godsgennemstrømning i Hamborgs havn. Sammen med det næsten fuldstændige ophør af containertransport med russiske havne var en anden konsekvens af det russiske angreb på Ukraine – bortset fra nedture i generel godshåndtering – også en kraftig reduktion i bulklasthåndteringen, siger Axel Mattern, administrerende direktør for Port Hamburg Marketing.

Han påpeger, at ikke kun krig i Ukraine, men også følgerne af den globale coronapandemi, vil fortsætte med at forårsage transport- og forsyningsflaskehalse for handel og industri. På mange ruter fører dette til længere transittider og kraftigt øgede fragtrater.

/anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04