Transportcentre: Rapport fastslår behovet for en hurtig omorganisering og revitalisering af kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup

Af Lars Lassen

Mens op mod 10 procent af godstrafikken i Europa går på skinner, så løfter jernbanen kun 4,5 procent af godstransportarbejdet mellem Danmark og udlandet.

Ser man på dansk indenrigstrafik er tallene endnu ringere. Kun en fjerdedel heraf går via kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup, hvilket er væsentligt mindre end i det øvrige Europa.

Det fremgår af en ny rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for Transportministeriet.

Heri fremgår det, at kombiterminalernes ringe markedsandel herhjemme skyldes en stedmoderlig behandling, trods pæne politiske ord om mere gods på bane.

Problemerne for både Høje Taastrup og Taulov er mangfoldige:

• DSB’s uinteresserede forvaltning af ejerskabet har medført en kraftig nedslidning af infrastrukturen.

• Railion drift af terminalerne har skabt usikkerhed for andre konkurrerende godsbaneoperatører, der gerne vil ind på det danske godsbanemarked.

• Der har også hersket uenighed mellem DSB og Railion om hvem der skulle betale for vedligeholdelsen og fornyelsen af terminalfaciliteterne.

Rapporten opstiller fem kriterier for den fremtidige organisering af kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov.

Terminalernes ejerskab og drift skal være organiseret så det er mere attraktivt for både transportører og transportformidlere at bruge terminalerne til omladning fra vej til bane.

Driften skal foregå på markedsmæssige vilkår i det omfang det er muligt

Ejerskab og drift skal varetages af aktører, der har de fornødne kompetencer og en langsigtet interesse i kombiterminalerne.

Reorganiseringen skal ske ved så lave transaktionsomkostninger som muligt.

Reglerne om statsstøtte skal overholdes til punkt og prikke.

Tilsvarende opstiler rapportens forfattere en række grundlæggende forudsætninger for, at omlægningen bliver en succes.

DSB’s ejerskab til kombiterminalerne skal bringes til ophør og Railion kan ikke fortsætte som operatør, da terminaldriften ikke er selskabets fokusområde.

Stiftelsen af et statsejet terminalselskab, der skal drive kombiterminalerne, får også en nedadvendt tommelfinger, da man mener, det vil være svært at tiltrække de rette kompetencer og et sådant selskab vil få svært ved at agere strategisk og vækstorienteret.

Rapporten fastslår, at der skal findes en hurtig løsning, hvis kombiterminalerne skal have andel i de kommende års godsvækst.

Derfor udelukker forfatterne også, at de nuværende kontrakter med DSB og Railion får lov til at forsætte indtil de udløber i 2017 og 2019.