23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Novia sælger til Menzies

Vokseværk: Menzies fortsætter sine opkøb og indtog i nordiske lufthavne.

Vokseværk: Menzies fortsætter sine opkøb og indtog i nordiske lufthavne.

Af Herbert Nielsen

Der bliver åbenbart ikke ro foreløbig i handlingbranchen: I slutningen af marts rykkede Menzies igen i de nordiske markeder. Denne gang ved opkøb af en væsentlig del af Novia, nemlig den svenske del.

Novia Gruppen frasolgte således deres handlingvirksomhed i Stockholm Arlanda og Göteborg Landvetter Lufthavn.

Dermed kunne Menzies lægge en lang række luftfartsselskaber til deres svenske portefølje: Air France, KLM, Cathay Pacific, Continental, DHL, Malaysia, Turkish Airlines, TNT, UPS og Fedex i Stockholm, Air France, KLM, Finnair, Malmo Aviation, DHL, TNT, Welcome Air, Iran Air og Sun Air i Göteborg.

Handlen omfatter fuld passagerhandling, rampehandling, de-icing, flyrengøring og betjening af lounger.

Dermed er Menzies til stede i både København, Oslo Stockholm, Göteborg og Malmø.

Opkøb

I september 2007 købte Menzies Finnair's handlingselskab Northport med aktiviteter i Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda lufthavne. Forinden, i august 2006, havde Menzies købt det svenske Malmo Air Cargo.

I branchen spekuleres der over Menzies næste træk: SAS Ground Services eller SAS Cargo’s Spirit? Og Billund Lufthavn har også begyndt jagten på en mulig partner eller køber til Cargo Center Billund.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03