23948sdkhjf

Stort transportfirma hæver truckingprisen

Pleje: Frode Laursen går mod strømmen for at fastholde gode vognmænd. Egne rastepladser med hotspots.

Pleje: Frode Laursen går mod strømmen for at fastholde gode vognmænd. Egne rastepladser med hotspots.



Af Finn Bjerremand

Frode Laursen A/S har valgt at hæve raterne til vognmændene og etablere egne rastepladser for at fastholde vognmændene.

Takststigningen er på 6 øre per kilometer og højeste rate pr. kilometer bliver således 7,75 kroner per kilometer. Det svarer ifølge Frode Laursen A/S til en stigning på cirka 30 øre inklusiv olietillæg set i forhold til samme tid sidste år.

- Når vi har valgt at sætte truckingraterne op skyldes det, at vi har nogen af de bedste vognmænd og dem ønsker vi at fastholde, siger direktør Thorkil Andersen.

Desuden er der også blevet indført tillæg på kilometer-taksten for weekendkørsel.

Online

Det er ikke kun rent økonomisk Frode Laursen-koncernen forbedrer forholdene over for vognmændene og deres chauffører.

- Vi holder vognmandsmøder og fester, ligesom vi giver vognmændene mulighed for at være med på lederuddannelse, siger Thorkil Andersen.

Desuden er virksomheden i gang med at lave FL-hotspots på alle selskabets rastepladser, så både Frode Laursens egne chauffører og de tilknyttede vognmænd kan koble op på FL-hotspot og komme direkte på Internettet, så de eksempelvis har mulighed for at se fjernsyn.

Egne rastepladser

Frode Laursen har valgt at etablere egne parkeringspladser rundt omkring i landet.

- Det skyldes, at de offentlige rasteanlæg ganske enkelt er for dårlige. I Vejle bygger vi snart et nyt anlæg med gode badefaciliteter og f.eks. vaskemaskiner, hvor chauffører og vognmænd kan vaske deres tøj, forklarer direktøren.

Målet er, at Frode Laursens egne parkeringspladser kan dække behovet for at både chauffører og tilknyttede vognmænd, kan holde sikkert på indhegnede parkeringspladser, hvor der samtidig er de nødvendige faciliteter, når de skal holde deres hvil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062