23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny tipper fra Kel-Berg

Ny 54 kubikmeter tippeladstrailer til Skjern

Ny 54 kubikmeter tippeladstrailer til Skjern

Hans Ole Nexø Nielsen i Skjern har for nylig fået overdraget en splinterny Kel-Berg tippeladstrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Den nye tippeladstrailer er en version, som kan rumme 54 kubikmeter, hvor chassiset er med længdevanger opsvejset i I-profil, der gør chassiset ekstra stabilt.

Traileren har en totalvægt på 40.000 kilo og ruller på 3 styk 9 tons BPW aksler med trommelbremse og original BPW luftaffjedring.

I forenden af traileren sørger en 16 ton kongebolt for at det maksimale tryk kan blive overført til en 3-akslet sættevognstrækker.

Ladet er fremstillet i 40mm aluminiumsprofiler med tværvanger under bunden i aluminium U-profil. Bagklappen er monteret udvendig og tophængt, hvor tophængslerne er flyttet 300 mm for at give 15 procent ekstra åbning ved aflæsning. Derudover er bagklappen udstyret med pneumatisk åbne- og lukkesystem, og har desuden en kornlem monteret. Ladet er indvendig er monteret med plast i bund og sider, som er fuldsvejset for at undgå fuger og samlinger. Venstre side er oplukkelig og tredelt.

Traileren er udstyret med underkøringskofanger og cyklistværn efter danske regler samt ar¬bejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Derudover har traileren en sølvfarvet rullepresenning med ekstra længde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web04