23948sdkhjf

Munkbøls Transportservice nomineret

Munkbøls Transportservice ApS fra Herlufmagle på Sydsjælland er nomineret til Årets Transportvirksomhed.

Munkbøls Transportservice ApS fra Herlufmagle på Sydsjælland er nomineret til Årets Transportvirksomhed.



Nomineringen blev offenliggjort ved et medlemsmøde i DTL Region Sjælland torsdag. Munkbøls Transportservice ApS slog dermed Flemming M. Larsen Transport, Møn, og Jan Åkerman, Gørlev, i kapløbet om en finaleplads.

Kåringen af Årets Transportvirksomhed finder sted i Århus 24. maj, hvor Munkbøls Transportservice ApS møder de fire øvrige nominerede danske transportvirksomheder.

Nomineringen af Munkbøls Transportservice, der blev etableret i 1997, blev blandt andet begrundet med virksomhedens fokus detaljerne, lige fra den personalehåndbog som nye medarbejdere får i hånden på første arbejdsdag, til den moderne lastvognspark, der opfylder de strengeste miljøkrav. Miljøet er naturligvis også medregnet, når det gælder firmaet egen vaskehal, hvor man udelukkende anvender let nedbrydelige og vandbaserede sæber.

Munkbøls Transportservice beskæftiger i dag 12 medarbejdere inklusive Michael Munkbøl og hustruen Stina. Virksomheden kører med otte lastvogne og tre varebiler. De transporterer blandt andet elektronikudstyr for mediebranchen, tryksager for trykkeribranchen og VVS artikler for Brødrene Dahl til byggerierhvervet.

Bag kåringen står Dansk Transport og Logistik (DTL), som samarbejder med Michelin, Applus+ Bilsyn og Scania samt ErhvervsBladet.dk som mediepartner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078