Advarer mod nye lastbilafgifter
BGL: lastbilerne vil ikke tabe terræn til godstogene, selv om lastbilerne tvinges til at betale for afledte omkostninger på folkesundhed og miljø.
Det fremgår af et høringssvar til EU-Kommissionen, som vognsmandsorganisationen Bundesverband Gütherkraftverkehr Logistik und Entsorgung (BGL) har udarbejdet.
BGL mener simpelthen, at forventningerne til effekten af en såkaldt eksternalisering, hvor lastvogne pålægges ekstra afgifter, der skal betale for de ”skader” som lastbilerne forårsager på sundhed og miljø. En idé, der har fået stor politisk opbakning, fordi man håber på, at en sådan afgift vil påvirke det modale split til fordel for jernbane og nærskibsfarten.
BGL har hentet hovedargumenter mod eksternaliseringsplanerne i Schweiz, der indførte en sådan afgift tilbage i 2001. Den såkaldte LSVA-afgift har ikke formået at øge godsjernbanens markedsandele på bekostning af lastbilerne. Tvært imod faldt jernbanens andel af transittrafikken gennem Alperne fra 42,2 procent i 2001 til 39,1 procent i dag.