Der falder endnu en omgang sne i Jylland med risiko for kraftig snefygning tirsdag aften og onsdag formiddag.
Østjyllands Politi fraråder derfor al unødig udkørsel i hele politikredsen fra tirsdag aften klokken 23 til onsdag formiddag klokken 10. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Der kan komme en del sne på vejene, og sigtbarheden kan blive kraftigt forringet, hvilket kan skabe trafikale udfordringer, lyder det.