For første gang i over to år var dansk økonomi i bakgear i første kvartal.
Her faldt bruttonationalproduktet, bnp, med 0,5 procent. Det viser Danmarks Statistiks nationalregnskab for første kvartal.
Faldet skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien, lyder det.
Bruttonationalprodukt er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.