23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tidligere fragtmand Flemming Werner Jensen er gået bort

Tidligere fragtmand og mangeårigt bestyrelsesmedlem i Danske Fragtmænd, Flemming Werner Jensen, er død efter længere tids sygdom. Han blev 70 år.

Flemming Werner Jensen var i en årrække ejer af og fragtmand i Sax-Trans A/S, hvor han med stort engagement og lokalt fokus drev sin virksomhed. Han blev anerkendt for sin evne til at skabe tætte relationer og for sin tro på fællesskabets betydning i transportbranchen.

I Danske Fragtmænds bestyrelse satte han et markant aftryk gennem 14 år. Kollegaer beskriver ham som engageret, grundig og altid velforberedt — en mand, der søgte løsninger, som styrkede fællesskabet, og som altid havde blik for helheden.

Engagementet rakte langt ud over Danske Fragtmænd. I hele 24 år sad han i bestyrelsen for ATL – Transportens Arbejdsgivere, hvilket gør ham til det længst siddende bestyrelsesmedlem i foreningens historie. Her bidrog han med indsigt, faglig tyngde og et oprigtigt ønske om at løfte hele branchen.

Flemming Werner Jensen var desuden aktiv i Dansk Industri, hvor han sad i både hovedbestyrelsen og forretningsudvalget, ligesom han også var medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse. Han arbejdede for ordentlige forhold for medarbejderne og gode rammer for arbejdsgiverne og blev respekteret for sin fairness og evne til at se sager fra flere perspektiver.

Kollegaer og branchefolk vil huske ham for det lune smil, det rolige væsen og det varme glimt i øjet.

Flemming Werner Jensen efterlader sig et tydeligt aftryk i dansk transport og logistik – som kollega, som branchemand og som det menneske, han var.

Flemming Werner Jensen solgte i 2021 Sax-Trans A/S til fragtmand-kollegaen Peter Flensted Rasmussen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web04