Navigatørerne klar til at gå i konflikt, men fagforening går en anden vej
Tidligere på måneden meldte Lederne Søfart ud, at de var klar til at gå i konflikt med navigatørerne, for at få lov til at forhandle overenskomst på deres vegne. Det har navigatørerne nu haft en uge til at melde tilbage om, hvorvidt de ønskede, og nu ligger resultatet klar: Af dem, der stemte, var der et flertal for at gå i konflikt og altså strejke.
Det oplyser Jens Marquard Sørensen, formand for Lederne Søfart, til Søfart. Men selvom et flertal stemte for, bliver der dog ikke umiddelbart nogen konflikt. Men fagforeningen har et andet kort i ærmet.
- Konflikten er lagt på hylden indtil videre, men alle muligheder er stadig åbne, siger han.
Af de ca. 1.200 navigatører, som Lederne Søfart repræsenterer, deltog omkring 30 pct. af dem i afstemningen, og den andel, der har stemt ja og dermed givet fuldmagt til, at Lederne Søfart må opsige deres job på deres vegne, er det ikke nok til, at det vil være en "effektiv konflikt," som ramte branchen bredt. Den ville derimod kun ramme nogle få rederier hårdt, oplyser formanden.
Forklaring på en konflikt
Ved en konflikt strejker medarbejderne.
Strejken kan enten være omfattet af de enkelte medarbejdere, i dette tilfælde navigatørerne, som er medlem af Lederne Søfart.
Man kan derudover varsle en blokade, hvor man pålægger de øvrige medlemmer, at de ikke må tage de strejkendes arbejdsopgaver. Derudover kan man iværksætte en sympatikonflikt, hvor man får andre forbund og besætningsgrupper til at gå i konflikt for at støtte navigatørernes krav.
I det nuværende tilfælde med Lederne Søfart og navigatørerne vil ovenstående scenarier dog være svære, da Lederne Søfart står alene som organisation og navigatørerne vil højst sandsynligt blive erstattet af udlændinge.
Hvis konflikten bliver stemt igennem, giver den enkelte medarbejder Lederne Søfart en fuldmagt til at opsige sit ansættelsesforhold.
Det handler om sammenhold, og at så mange som muligt giver fuldmagt.
I nogle rederier er der kun en enkelt eller meget få danskere pr. skib. Derfor vil det være svært at presse dem, men hos andre med mange danskere, som også er specialiserede, kan det være mere effektfuldt med en konflikt. Derfor kan man også vælge, at det kun er medarbejdere på specifikke rederier, der går i konflikt på alles vegne. Spørgsmålet er så, om de vil gøre det for fællesskabet.
Derefter skal man stå fast - den enkelte kan nemlig trække fuldmagten tilbage. Medarbejderne skal derfor tro på, at de ikke bliver erstattet af f.eks. udenlandsk arbejdskraft.
Selve tidspunktet for konflikten handler om den enkeltes ansættelsesforhold og hvor lang opsigelse, man har.
Opsigelsesperioden gør det svært for navigatørerne at gå i konflikt på samme tid, da mange har forskellige opsigelsesperioder- og vilkår og befinder sig mange forskellige steder i verden - både til lands og til vands.
Hvis konflikten er effektfuld, forhandles en ny overenskomst på plads, hvor det skrives ind, at de strejkende skal genansættes.
Kilde: Fritz Ganzhorn
- Der er ikke nok fuldmagter til, at vi kan lave en konflikt uden, at det vil være en for stor risiko for den enkelte, siger han og peger på, at en deltagelse på 30 pct. ellers er et fint antal, og det som man kan forvente ved denne slags afstemninger.
På trods af, at det ikke umiddelbart bliver til en konflikt, er formanden dog positiv over, at medlemmerne er blevet hørt.
- Det vigtigste er, at vi har givet vores medlemmer mulighed for at sige fra og blive hørt. Samtidig har tilbagemeldingerne fra dem, der har stemt nej eller ikke har stemt, at i og med, at de skal deponere en opsigelse, så synes de, at det er for stor en risiko.
Klar til at gå i arbejdsretten
I stedet for en konflikt, vil Lederne Søfart nu hive Danske Rederier i arbejdsretten.
- Det blev jo et ”ja” fra navigatørerne, og det giver en demokratisk forpligtelse fra vores side om, at vi er nødt til at fortsætte, og en retssag i arbejdsretten er en mulighed for, at vi kan få anerkendt vores forhandlingsret med den overenskomst, vi har. For de har nægtet at forhandle med os, og det er uhørt under den danske model.
For hele sagen kommer på baggrund af, at Danske Rederier i oktober sidste år besluttede at slå to arbejdsgiverforeninger sammen til én, og uenighederne bunder i, hvem der skal forhandle overenskomsten for navigatørerne.
Inden sammenlægningen af arbejdsgiverforeninger DRO 1 og DRO 2 blev de forhandlet med henholdsvis Metal Maritime, en afdeling i Dansk Metal, og Lederne Søfart. Med sammenlægningen til én arbejdsgiverforening, blev det besluttet, at de navigatørerne, som i dag er under DRO 2, fra årsskiftet næste år skal med på overenskomsten med Metal Maritime.
Lederne Søfart
- Lederne Søfart organiserer over 80 pct. af alle danske navigatører.
- I alt repræsenterer Lederne Søfart ca. 2.700 medlemmer, herunder også lodser, havnekaptajner m.fl. Af dem er ca. 1.200 navigatører.
- Lederne Søfart har eksisteret siden 1874.
- Lederne Søfart er den ene part i sammenlægningen af arbejdsgiverforeningerne DRO1 og DRO2, som Danske Rederier annoncerede i oktober.
Kilde: Lederne Søfart
Det er den beslutning, som Lederne Søfart nu vil have afprøvet i arbejdsretten.
- Danske Rederier har brudt en overenskomst, hvilket man ikke må, siger Jens Marquard Sørensen og fortsætter:
- Derudover er udfordringen, at der var to fagforeninger med forhandlingsret, og så har man valgt at forhandle med den fagforening, som ikke havde nogle af medlemmerne og i øvrigt under den overenskomst som ikke har ret mange medlemmer. Derfor vil blive prøvet i en retssag og så må vi se, hvad de siger.
Hvor står I så som fagforening, hvis I taber i arbejdsretten og dermed ikke kan forhandle for navigatørerne?
- Frem til nu har Lederne Søfart været navigatørernes og ledernes fagforening, og man skal huske, at langt størsteparten af dem, som sejler under DIS i dag, er på individuelle kontrakter. Det med at være på en overenskomst har været for nedadgående i lang tid. Kaptajner, overstyrmænd og ofte også styrmænd er på individuelle kontrakter, og vi kan fortsat rådgive dem og give retshjælp. Derudover vil vi også etablere, at de kan få forsikring, så de kan få støtte internationalt med et netværk af advokater. Det er den generelle vej, som branchen er på vej mod, og det følger vi med i for at blive ved med at være relevante for vores medlemmer.
