23948sdkhjf

Her er Mærsk mest sårbar overfor klimaforandringer

For andet år i træk er klimaforandringerne med i Mærsks risikovurdering, og nu har virksomheden indsnævret, hvor skoen trykker mest.

Fremtiden byder på flere oversvømmelser, tørker og vildt vejr og selv ikke en kæmpe som Mærsk, kan undslippe klimaforandringerne.

Virksomheden har for alvor fået øjnene op for hvordan ekstreme klimafænomener kan forsinke transporterne og give direkte skader på den infrastruktur. Derfor er klimaforandringerne for andet år i træk nævnt i den årlige risikovurdering. Og siden sidst har Mærsk undersøgt og analyseret, hvor truslen fra det ekstreme vejr er størst.

Konklusionen er, at terminaler og havne er særligt udsatte, fordi de i sagens natur er placeret ved havet.

Analysen er desuden nået frem til de fem mest udsatte terminaler. Det gælder Rotterdam i Holland, Port Said i Suez-kanalen, Aqaba i Jordan, Port Elizabeth i New Jersey og Los Angeles i Californien.

Det fund har ført til at Mærsk sidste år begyndte at lave udarbejde mere detaljerede modeller over truslen mod de fem terminaler, så virksomhedens ved, hvordan terminalerne bedst kan sikres imod klimaskaderne.

Truslen fra klimaforandringer gælder dog ikke kun de fem terminaler, men kan ramme alle virksomhedens landbaserede aktiviteter.

- I gennemsnit forventes vores landbaserede aktiver at pådrage sig 30 % højere omkostninger til fysisk skade og afbrydelse af forretningen i forhold til en baseline i 2022, skriver virksomheden i den seneste risikovurdering.

Også selve transporterne kan blive forstyrret og forsinket. Det gælder for Mærsk, såvel som andre transportvirksomheder.

Et ekstremt eksempel kunne være sidste års udtørring af Rhinen, som betød at skibene der sejlede på floden måtte nedsætte deres vægt. Det resulterede i, at Mærsk var nødt at omlægge dele af deres gods til jernbanen, for at sikre at det kom hurtigt frem.

Ændrede handelsmønstre

Klimaforandringerne er ikke kun et problem i forhold til den fysiske påvirkning af transporter og infrastruktur.

Mærsk mener også, at klimaproblemet kan påvirke efterspørgslen på fragt. Både klimaforandringerne i sig selv, og den grønne omstilling der for tiden gennemføres for at forhindre dem, kan nemlig ende med at få stor betydning for de globale handelsmønstre og den internationale økonomi.

Påvirkningen afhænger af, hvor voldsomme klimaforandringerne i sidste ende bliver, og hvordan den grønne omstilling ender med at blive gennemført

På nuværende tidspunkt er det altså endnu uklart, præcis hvad alle disse faktorer vil have af betydning, men Mærsk fastslår i risikovurderingen, at det er nødvendigt at følge udviklingen tæt.

Andre nye trusler

Mens der nok vil gå 10-15 år før klimaforandringerne for alvor begynder at påvirke forretningen hos Mærsk, er der også en række forskellige forhold der udgør en risiko her og nu. De indgår selvfølgelig også i risikovurderingen, og her har der sneget sig et par nye trusler ind.

Først og fremmest gælder det den stigende geopolitiske uro, som verden har været præget af det seneste år. Derudover har inflationen, og de stigende omkostninger det vil medføre, også fået en plads i risikovurderingen.

Og selvom Mærsk vil forsøge at holde omkostningerne nede gennem en effektiv drift og et fokus på automation, er der en reel risiko for at det ikke kan lade sig gøre.

- Det er muligt at de stigende omkostninger på et tidspunkt også vil kunne mærkes af vores kunder, skriver står der i vurderingen.

De fleste punkter i risikovurderingen er gengangere og tæller blandt andet cyberangreb, omkostningerne til virksomhedens egen grønne omstilling og faldende fragtrater.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11