23948sdkhjf

DB Schenker bestiller 2000 eTrailere

Tysk logistikgigant beskriver eTrailere som en ”gamechanger".

DB Schenker har indgået en aftale med selskabet Trailer Dynamics og Krone Commercial Vehicle Group om levering af op til 2.000 såkaldte eTrailere, der skal være med til at reducere logistikgigantens CO2-udledning fra lastvognstog væsentligt. De første eTrailere skal leveres til DB Schenker i 2024.

Brugen af eTrailers i sættevognstog gør lastbiler mere bæredygtige og sænker deres CO2-udledning. Det sker ved, at de elektrificerede trailere fra Trailer Dynamics har en selvstændig batterielektrisk drivlinje, der gør det muligt at understøtte trækkerens drivlinje.

En specialudviklet komponent bruger et patenteret sensorsystem til at bestemme køredynamikken i et trækker-trailer vogntog.

Det gør det muligt for eTraileren at understøtte trækkerens drivlinje og dermed reducere trækkernes brændstofforbrug. Sættevognstrækkerens vil dog altid være i fuld kontrol under kørslen. eTaileren kan angiveligt ikke tilsidesætte chaufførens og trækkerens kontrol med vogntoget.

Den elektriske drivlinje gør det også muligt at genvinde energi under bremsning.

Det skriver DB Schenker i en pressemeddelelse.

Uafhængigt

eTrailerens kørselskontrolsystem fungerer uafhængigt, så der er ikke behov for interface med traktoren. Derudover kan trailerne kombineres og bruges med trækkere fra alle producenter. eTrailerne understøtter diesel-, gas-, el- og brintdrevne traktorer.

Trailerne kan udstyres med 300kWh, 450kWh eller 600kWh batterier efter behov. Dette kan udvide rækkevidden af elektriske traktorer med op til 500 km, afhængigt af anvendelsestilfældet, og også reducere brændstofforbruget på konventionelle dieseltraktorer betydeligt. CO2-udledningen kan således reduceres med 20-40 procent.

- Denne aftale markerer et yderligere skridt i elektrificeringen af landtransport, siger Cyrille Bonjean, Executive Vice President Land Transport for DB Schenker i Europa.

- Det er essentielt for os at lede efter nye bæredygtige løsninger, der kan integreres i vores daglige forretning. Med eTraileren fra Trailer Dynamics har vi fået endnu en lovende model for fremtiden.

Trinvis proces

Wolfgang Janda, Executive Vice President, Head of Network & Linehaul Management, DB Schenker, tilføjer:

- Brugen af eTrailere muliggør tidlig indtræden i den trinvise overgang til en fuldstændig CO2-fri flåde. Efter vores opfattelse repræsenterer elektriske trailere ikke en overgangsteknologi, men vil i stedet være en fast bestanddel af vores erhvervskøretøjsflåde på lang sigt. Dette markerer endnu et skridt i vores bestræbelser på at reducere vores miljømæssige fodaftryk og blive netto-nul i 2040.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109