Erik Østergaard, DTL. Foto: DTL.

Danske vognmandsvirksomheder er mere end parate til at tage sin del af slæbet i den grønne omstilling, der skal bidrage til EU’s og Danmarks CO2-reduktionsmål frem mod pejlemærkerne i 2030 og 2050.

Men på trods af gode initiativer som nedsættelsen af regeringens 14 klimapartnerskaber i november 2019 mangler transporterhvervet fortsat de politiske rammevilkår og styreredskaber, der er nødvendige ledetråde for branchen, hvis den skal bidrage til, at klimamålene opfyldes.

Det siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL Danske Vognmænd, i et interview til Transport Tidende.

Savner politiske rammer

Erik Østergaard mener, udviklingen er gået alt for trægt, siden klimapartnerskabet for landtransport – som DTL Danske Vognmænd har været en del af – afleverede sin rapport til regeringen i februar 2020. Han anerkender, at coronapandemien har hersket i perioden, men mener, at forskere, erhvervsliv og politikere sagtens har kunnet fastholde arbejdet og dialogen sideløbende.

- Vi fik en bunden opgave i november 2019 og arbejdede på højtryk for at levere noget kvalificeret input fra hele branchen til regeringen, som vi gjorde i februar 2020. Men der gik næsten et år, efter vi havde afleveret anbefalingerne, før der begyndte at ske noget. Klimapartnerskaber er jo et spørgsmål om, at man har en tæt dialog med hinanden, men den dialog har ikke været der, siger Erik Østergaard.

Direktøren mener, at transportbranchen mangler de politiske rammer for, hvordan den skal arbejde videre med den grønne omstilling og bidrage til regeringens og EU’s klimamålsætninger, som transportbranchen kommer til at spille en vigtig rolle i.

- Det er, som om politikerne læner sig tilbage og siger, at det må vognmændene og markedet finde ud af. Det er ikke nok bare at sige, at nu er der vedtaget en klimalov og så skal vi være der i 2030 og 2050. Det har taget 150 år at udvikle og raffinere de brændstoffer, vi har i dag, og skabe en fintmasket infrastruktur, og så forventes det, at hele industrien i løbet af otte år skal køre på noget andet, siger Erik Østergaard.

Han anerkender, at branchen skal tage sin del af slæbet, men slår fast, at omstillingen ikke bliver gratis.

- Vognmændene kommer også til at yde deres bidrag, men vi skal have nogle ordentlige rammebetingelser at gøre det på. Vi er et erhverv i international konkurrence, og der savner jeg meget bedre signaler fra de politiske systemer både i Danmark og EU om, fra hvilken type brændstof vi får de største CO2-reduktioner til de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger, siger Erik Østergaard og fortsætter:

- Jeg synes, vi har et ansvar som branche, men jeg synes også, politikerne skal komme på banen og sige, hvordan de synes, vi skal løse de her mål, som de har sat. Hvis vi gør det på den forkerte måde, og det bliver alt for dyrt i forhold til, hvis vi havde gjort det på en anden måde, så bliver vognmændene nødt til at sige, at der er nogen, der må bære de ekstraomkostninger, der er ved den grønne omstilling. Problemet er, hvis det bliver for dyrt i forhold til andre lande. Så kommer det til at gå ud over dansk erhvervsliv i en bred forstand og så begynder vi at se virksomheder, der flytter produktionen et andet sted.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 19/2021).