23948sdkhjf

- Regeringen er i vildrede om PostNord

K-transportordfører mener, pakke-afgift er en prøveballon. S-postordfører vil ikke kommentere rygterne.

Rygterne om, at regeringen tager til de kommende postforhandlinger med et forslag om en ekstra pakkeafgift til dækning af PostNords underskudsgivende aktiviteter, svirrede tilsyneladende også på Christiansborgs gange, i dagene op til at Transport Tidende onsdag bragte historien.

I tvivl om PostNord

- Jeg hørte rygtet for nogle dage siden, og jeg må sige, at vi kæmper med næb og kløer for at undgå, det bliver en realitet, siger Niels Flemming Hansen, transportordfører for Det Konservative Folkeparti, til Transport Tidende torsdag eftermiddag.

Ifølge Hansen skal det ”undslupne” forslag tolkes som en stikprøve fra regeringen, der prøver at få en fornemmelse af, om den nye pakkeafgift vil kunne mønstre et flertal.

- Problemet for regeringen er, at den er i vildrede om PostNord. Den har ikke har gjort sin position op, og den er i tvivl om, hvordan den skal tackle selskabets underskudsgivende aktiviteter. Det her er en prøveballon, som de sender op for at se, om nogen af de andre partier bider på. Men forslaget skriger jo til himlen. Det er en udskamning af den danske transport- og distributionsbranche, siger Niels Flemming Hansen, der ikke tør spå, om regeringen kan finde tilslutning til forslaget i postforhandlingerne.

Hvilken konstruktion?

Transportordføreren fortæller, at Det Konservative Folkeparti ikke vil lægge stemmer til en sådan ekstra pakkeafgift – uanset hvordan den strikkes sammen.

- Det er uklart, hvordan man har tænkt sig at konstruere afgiften. Den ene mulighed er, at afsenderen betaler afgiften – jeg hører, at det kan blive et sted mellem 1 og 2,7 kr. per forsendelse. Det kommer til at koste danske internetbutikker rigtig mange penge. Og er det så slemt? Ja, for så bliver den lille internetbutik udkonkurreret af dens europæiske konkurrenter, for vi kan jo ikke også pålægge udenlandske virksomheder sådan en afgift, siger han og fortsætter:

- Den anden mulighed er, at fragtfirmaet – og dermed forbrugeren – får regningen. Og det betyder så, at PostNords konkurrenter er med til at betale for PostNords tab, siger Niels Flemming Hansen.

- Vi har et ansvar

Hos Socialdemokratiet vil regeringspartiets postordfører Malte Larsen ikke kommentere på de konkrete rygter om en pakkeafgift.

Han vil dog gerne sige, at Socialdemokratiets syn på PostNords befordringspligt ikke har ændret sig.

- Vi har som regering et ansvar for de værdier, staten ejer i PostNord, et ansvar for alle tjenestemændene og et ansvar for, at der leveres forsendelser i hele landet – også ude på de mindste øer. Og man skal ikke glemme, at der er 400.000 danskere, der er undtaget fra at bruge e-Boks og som sådan har behov for den fysiske distribution, siger Malte Larsen og fortsætter:

- Man skal huske på, at befordringspligten kommer med en udgift, og jeg kender ingen transportvirksomheder, der vil overtage den befordringspligt uden at tage sig godt betalt for det, siger han.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172