Tro på dansk styrkeposition
Danske erhvervshavnes brancheorganisation glæder sig over milliardinvesteringer i vindmølleaktiviteter på og omkring de danske havne. Danske Havne ser det som en forudsætning for fortsat vækst i den succesfulde danske vindmølleindustri. Det sker på basis af en prognose, der bygger på tal fra vindmølleindustrien.
- Samlet set har Danmark opbygget en så stærk position som frontrunnner for vindmølleenergi - med aktiv politisk støtte, at jeg ikke kan forestille mig, at det er en succes som man vil lade andre lande overtage, siger Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne til Transport Tidende.
Transport Tidende spørgsmål gik netop på, det faktum at vindenergiprojekter i hele verden er politiske projekter, hvor der er et betydeligt pres for at producere vindmøllerne lokalt.
Det har for eksempel fået Vestas til at opføre vindmøllefabrikker i USA, Brasilien og Kina.
- Danmark har fat på hele værdikæden inden for vindenergi, fra forskning og udvikling til produktion, transport og installation, logistikkæder, drift, service og vedligehold. Det er ikke bare noget, andre lande kan ‘løbe med’, siger Tine Kirk Pedersen og tilføjer:
- Dertil kommer at Danmark selv og de andre europæiske lande i de kommende år kommer til at investere enorme beløb i den grønne omstilling og derfor også i udbygningen af vindenergisektoren. Derfor vil der også være produktion og udskibning af vindmøller fra Danmark fremover - forudsat vi bliver ved med at investere i sektoren - herunder også infrastrukturen på havnene.
- Danmark var først ude, når det gælder vindenergi og det har været et prioriteret område politisk, hvilket har medvirket til at opbygge den meget stærke position, som vi har i dag. Derfor vil det også være en industri, der vil have særlig politisk bevågenhed i Danmark. Jeg kan simpelthen ikke se, at det er noget, vi kommer til at lade glide os af hænde.
Specialisering
Når det gælder udbygningen af infrastrukturen på havnene afhænger investeringsniveauet af typen af vindmøllerelaterede aktiviteter. Store udskibningshavne som Esbjerg, og havne med pladskrævende testcentre som fx Lindø og Aalborg forudsætter store investeringer i havn og tilhørende adgangsveje.
- I forhold til havnenes investeringer, skal man huske, at det er forskellige forretninger som havnene har i forbindelse med vindmøller. Det er rigtigt, at hvis man har konstruktion og samling på en havn i forbindelse, så kræver det kajanlæg med store arealer, der kan bære de ofte tunge komponenter og det løftegrej, der skal til for at laste og losse komponenterne. Der skal investeres i kraner m.v. der kan håndtere opgaverne og vejnettet skal tilpasses til de stadigt større elementer. Men det er kun en type forretning i forhold til vindmølleindustrien, siger Tine Kirk Pedersen og tilføjer.
- Der er jo også drift og vedligehold, som andre danske erhvervshavne har fat i. Et godt eksempel er Klintholm Havn på Møn, der netop er blevet valgt som servicehavn for havvindmølleparken Kriegers Flak og en anden vindmøllepark længere nede i Østersøen. Det viser, at der er muligheder for mange flere havne end man måske lige skulle tro. Noget af det er investeringstungt og kræver plads, hvor det især er de større havne, der kan være med. Men når det gælder servicedelen, så er der rigtigt mange også mindre havne, der kan være med, siger Tine Kirk Pedersen og slutter:
- Selv om der er mange lande, som gerne vil have foden inden for på vindmøllemarkedet, så vil Danmark fortsat have en førende position, hvis vi står sammen om at investere i det. Så drypper der jo også noget af til resten af samfundet.
Læs mere om Danske Havnes vision for udbygnignen af havnene her:
