23948sdkhjf

Britiske speditører vil rydde op

Råder medlemmerne til at forberede sig på hård brexit.

De britiske speditører er parate til at rydde op efter det rod, som politikerne har lavet.

Sådan lyder det nu fra det britiske speditørforbund BIFA, efter parlamentets rungende nej til Theresa Mays med EU forhandlede aftale.

Robert Keen, generaldirektør i BIFA:

- Parlamentets beslutning er historisk og bør bemærkes. Med bare et par måneder endnu inden slutdatoen, fører nedstemningen af aftalen til, at BIFA råder vores medlemmer, der er de selskaber, der styrer håndteringen af størstedelen af Storbritanniens synlige handel, til at forberede sig på den situation, at der vil komme en hård brexit, siger han og fortsætter:

- En hård aftale kan meget vel være forstyrrende og skadelig for britisk økonomi som helhed, men speditører – hvoraf mange er AEO-akkrediteret – vil spille en afgørende rolle med at rydde op i det rod, politikerne efterlader, ved at sikre, at britiske importører og eksportører kan fortsætte handlen uden uforholdsmæssig stor forstyrrelse med resten af Europa efter 29. marts. Én ting er sikkert: Vores medlemmer er klar, villige og i stand til at rydde op efter politikernes rod.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142