23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fire kilo kokain beslaglagt i Københavns Lufthavn

Flypassager taget i toldkontrol med fire kilo kokain i kufferterne.

Toldstyrelsen har tilbageholdt 4,1 kilo kokain hos en rejsende i Københavns Lufthavn. Sagen er overgivet til politiet.

I en stikprøvekontrol blandt rejsende i Københavns Lufthavn tirsdag d. 10. januar 2023 fandt toldere 4,1 kilo kokain gemt i bagagen hos en rejsende. En scanning af den rejsendes bagage viste, at der fordelt i to kufferter var i alt 4,1 kilo kokain.

Den rejsende hævdede ifølge Toldstyrelsen, at han havde fået kufferterne af en ven, men ellers intet kendte til dem. Manden blev herefter anholdt af politiet.

- Vi finder med jævne mellemrum kokain i de rejsendes bagage. Der er et stort marked for narkotika af denne type, og derfor holder vi et skarpt øje på rejsende, der vækker mistanke om smugling. Kontrollen foregår i et tæt samarbejde med politiet i lufthavnen, siger Mette Helmundt, funktionsleder i Toldstyrelsen.

Narko i lasten

Det er ikke kun flypassagerer, der forsøger at smugle narko ind i Danmark. Toldstyrelsen finder generelt narkotika i både flydende og i fast form i alle typer varer og transportmidler, fra rejsende i lufthavne til containere på anløbne skibe i havne og i postpakker i landets postcentre. De seneste tal på narkotikaområdet viser, at Toldstyrelsen tilbageholdt mere end 600 kilo narkotika på grænsen i 1. halvår 2022 herunder 41 kilo kokain.

Toldstyrelsen har overdraget sagen til Københavns Politi for videre efterforskning.   /Smir

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158