Regeringen er klar med et lønløft til visse grupper offentligt ansatte på i alt 3 milliarder kroner om året fra 2030. Det afslører statsminister Mette Frederiksen overfor flere medier tirsdag aften. Hun sætter dog ikke navn på, hvilke faggrupper som får højere løn, eller hvad der ske i årene indtil da, skriver Ritzau.

Men dermed konkretiserer regeringen planerne om at give dele af den offentlige sektors ansatte bedre vilkår. Men det strider klart mod den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere uafhængigt af regeringen forhandler arbejdsvilkår. Og det tager DI skarpt afstand fra.

- Det betyder at man skyder en stor kanonkugle afsted mod den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler løn og arbejdsforhold, som vi har gjort det i mere end 100 år – uden at politikerne blander sig, siger DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

DI anerkender fuldt ud problemet på sygehuse, i ældrepleje og daginstitutioner, men det er hovsa-løsninger, for at tækkes nogle vælgergrupper

- Vi har meget længe vidst at der manglede arbejdskraft både i den offentlige og i den private sektor – uden at der er blevet gjort noget tilstrækkeligt politisk. Både vi og mange andre har peget på det i meget lang tid, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

- Så skal der pludselig ske en hel masse, fordi det er en valgkamp og nærmest i panik.

Dybt uansvarligt

Ifølge DI er der brug for varige, holdbare og ansvarlige løsninger her – ikke for hovsaløsninger. Det vil være dybt skadeligt politisk at skrue op for lønningerne hovedkulds.

- Det er uansvarligt at regeringen kaster højere løn til offentlige ansatte ind i valgkampen. Hvad bliver det næste? Og hvilken gruppe skal have endnu mere ved næste valg? Det ender i en spiral af dyb uansvarlighed. Det er slet ikke det rigtige på et tidspunkt, hvor vi har en buldrende inflation. Vi starter en negativt spiral og jo længere vi venter, jo mere ondt kommer det til at gøre, siger Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Metal støtter kritik

Sammen med Dansk Metal advarer DI kraftigt imod, at adskillige partier fra både venstre og højre side af Folketinget vil blande sig i løn til bestemte grupper på det danske arbejdsmarked.

- Når partierne nu vælger at blande sig i lønnen til bestemte grupper, så bryder de med grundlæggende principper på det danske arbejdsmarked. De risikerer at åbne Pandoras Æske, så valgkampe fremover vil handle om, hvilke partier, der vil løfte lønnen for hvilke grupper i samfundet. Om fire år er det formentlig nye grupper, der ønsker mere i løn. Det er skidt for dansk økonomi, for vores konkurrenceevne og på langt sigt også for vores velfærdssamfund, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Vil skade konkurrenceevne

Hvis politikerne beslutter at hæve lønnen på det offentlige område, så tilsidesætter de også den såkaldte reguleringsordning. Det er et grundlæggende princip på det danske arbejdsmarked, som betyder, at lønningerne i det private og det offentlige følges ad. Hvis det offentlige bliver lønførende, vil det skade dansk økonomi og virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet.

- Vi kan kun have et ordentligt velfærdssamfund, hvis vi også har et stærkt privat arbejdsmarked. Det er jo der, pengene kommer fra. Det er helt afgørende for dansk økonomi, at eksportindustrien sætter standarden for lønudviklingen i Danmark. Det sikrer, at vores virksomheder er konkurrencedygtige over for udlandet. Hvis det offentlige bliver lønførende, vil det skade Danmarks konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Begge opfordrer politikerne til at have is i maven her i valgkampen og i stedet afvente den lønstrukturkomité, som Folketinget har nedsat for netop at se på, om der er grupper i den offentlige sektor, der har et efterslæb på lønnen.   /Smir