23948sdkhjf

Ny kvinde i spidsen for dansk eksport

Anette Galskjøt besøger blandt andet messer som noget af det første i sin nye rolle som direktør i Danish Export.

1. september 2022 blev en historisk dag i Danish Export, da Anette Galskjøt satte sig til rette som ny direktør og dermed kunne efterfølge et par herrer, som har siddet henholdsvis 35 og næsten 20 år i spidsen for foreningen.

De første uger som direktør har dog ikke budt på mange lejligheder til at sidde stille på kontoret, for udover at begynde med at sætte sig ind i de mange opgaver, der følger med den nye rolle, har hun som noget af det første deltaget på den store maritime SMM messe i Hamborg, hvor hun fik lejlighed til at møde nogle af de mere end 80 virksomheder, som var rejst af sted på messens danske fællesstand. Anette Galskjøt besøgte også IWA’s store verdenskongres i København, hvor flere end 100 danske virksomheder inden for vandbranchen deltog.

- At træde ind i ”Pavilion of Denmark” på SMM var en kæmpe oplevelse. Jeg var så imponeret af, hvad det setup kan, og det var dejligt at møde så mange medlemmer på én gang og mærke deres tilfredshed og glæde over at være i gang igen. Ligeledes var det fantastisk at se, hvordan Danmark i den grad kan gøre sig gældende på vandområdet, siger Anette Galskjøt.

International erfaring i bagagen

Eksport og internationale forhold er langt fra fremmed for Danish Exports nye direktør. Anette Galskjøt har en baggrund i Udenrigsministeriet, hvor hun senest har været global sektorleder for Trade Councils sundhedsteam og tidligere været udstationeret som generalkonsul i Istanbul og handelsattaché i Dhaka i Bangladesh.

Derudover har Anette Galskjøt, som oprindelig er uddannet jurist, haft ledende stillinger i en række private virksomheder, ligesom hendes CV tæller rollen som administrerende direktør i den medlemsbaserede interesseorganisation International Federation for Housing and Planning, som arbejder med bæredygtighed i byer.

- Jeg glæder mig meget til at fortsætte arbejdet med at fremme dansk eksport i regi af Danish Export og skabe endnu mere værdi for vores 700 medlemmer, siger hun.

/anga.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Mærsk trækker i førertrøjen med "målebånd" til grønne IT-indkøb
Slaget er slut: Folketinget vedtager kilometerafgift
Balkan-korridor skal bane vejen for førerløs godstransport
DHL hælder biofuel på Formel1-lastbiler
Kartoffel-gate: Mistanke om protestaktion på Storebæltsbroen
Scan Global udvider med opkøb og står styrket i Europa

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141