23948sdkhjf

Kuehne + Nagel trak fra konkurrenterne

Med et ekstraordinært stærkt første halvår cementerer K + N positionen som den nye verdens største luftfragtspeditør.

Den schweiziske transport- og logistikkoncern Kuehne + Nagel leverer i første halvår 2022 et regnskab med vækst i alle forretningsenheder.

På koncernplan landede nettoomsætningen på 20,6 mia. schweizerfranc (CHF) – cirka 157 mia. kr., hvilket er en stigning på hele 55 procent.

EBIT steg 112 procent til 2,2 mia. CHF, mens indtjeningen landede på 1,6 mia. CHF.

Detlef Trefzger, administrerende direktør i Kuehne + Nagel:

- Usikkerhederne og forhindringerne i de globale forsyningskæder fortsatte i 2022. De Covid-relaterede nedlukninger i Kina, invasionen af Ukraine, den usædvanligt kraftige stigning i energipriserne og høj inflation resulterede i et endnu mere udfordrende forretningsmiljø. Baseret på vores digitale platforme og brancheløsninger samt vores medarbejderes utrættelige indsats var vi i stand til at levere effektive, komplekse logistikløsninger til vores kunder, siger topchefen.

Fremgang overalt

I forretningsenheden Sea Logistics var første halvår af 2022 præget af den fortsat spændte situation i de store søhavne – især i Shanghai og i Europa. Planlægningen og udførelsen af de enkelte transporter var tilsvarende kompleks, og deres håndtering resulterede i en høj operationel arbejdsbyrde. Containervolumen i de første seks måneder af 2022 var 2,2 mio. TEU, enhedens nettoomsætning var 9,9 mia. CHF og EBIT var 1,2 mia. CHF.

I forretningsenheden Air Logistics resulterede lukningen af russisk luftrum og nedlukningen i Shanghai i en øjeblikkelig omlægning og omdirigering af mange ruter. Den operationelle arbejdsbyrde var tilsvarende høj. Luftfragtvolumen var 1,1 mio. tons i de første seks måneder af 2022. Enhedens nettoomsætning nåede 6,3 mia. CHF og EBIT 826 mio. CHF.

I forretningsenheden Road Logistics blev netværkene fuldt udnyttet i alle regioner. Forsendelsesmængderne steg igen markant i første halvår af 2022. I de første seks måneder af 2022 forbedredes forretningsenhedens nettoomsætning med 12 procent til 2,0 mia. CHF og EBIT med næsten 50 procent til 80 mio. CHF.

Forretningsenheden Contract Logistics opnåede igen en meget høj udnyttelse af lagerpladsen i første halvår af 2022. Med 2,4 mia. CHF var forretningsenhedens nettoomsætning i de første seks måneder af 2022 7 procent højere, mens EBIT steg med 13 procent til 81 mio. CHF.

Joerg Wolle, bestyrelsesformand i Kuehne + Nagel International AG:

- Geopolitisk og makroøkonomisk uro udfordrer den globale økonomi og især logistikbranchen. Selv i dette udfordrende miljø leverer Kuehne + Nagel, hvad de lover: en strategisk fremragende positioneret koncern, der imponerer med innovative kundeløsninger baseret på et globalt, yderst adaptivt netværk. Som sådan forventer vi, at efterspørgslen efter tjenester af høj kvalitet forbliver solid i anden halvdel af 2022, siger bestyrelsesformanden.

Kuehne + Nagel beskæftiger på verdensplan flere end 79.000 medarbejdere på over 1.300 lokationer i mere end 100 lande.

/anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125