23948sdkhjf

Stigende efterspørgsel på kraftigste reachstackere

N.C. Nielsen noterer større søgning efter heavy handling udstyr.

N.C. Nielsen noterer en stærkt stigende efterspørgsel på maskinløsninger til de helt tunge løft. Gennem de sidste tre år har N.C. Nielsen udviklet, produceret og solgt mere end 65 heavy handling reachstackere med løftekapaciteter fra 85 til 180 tons.

- Vi forventer, at efterspørgslen stiger i takt med, at godset bliver tungere og tungere. Samtidig er der kommet et øget fokus på grøn energi og grøn teknologi med for eksempel større og større vindmøller. Det har skabt et stigende behov for intern transport af tungt gods, siger salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen.

Øgede kundekrav

Ifølge N.C. Nielsen er kundernes krav øget de senere år. Det handler om økonomiske aspekter som driftssikkerhed, kort tilbagebetalingstid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Grøn teknologi, bæredygtighed og energirigtig kørsel er også i fokus hos kunderne, ligesom sikkerheden skal være aktiv og servicen til rådighed døgnet rundt. Og sidst, men ikke mindst skal maskinføreren tilgodeses med et godt udsyn, et lavt støjniveau, ekstraudstyr og ergonomiske detaljer, der kan lette arbejdet i en travl hverdag.

- Fleksibilitet er blevet et nøgleord hos vores kunder. Heavy handling-maskinerne skal kunne udføre flere og flere forskelligartede opgaver. Derfor leverer vi et stigende antal maskiner med ekstraudstyr som for eksempel kroge, container åg, teleskopgafler og jib, der gør dem i stand til

at håndtere mange forskellige løfteopgaver, lyder det fra Jørgen Peter Lund.

For at imødekomme den globale efterspørgsel har N.C. Nielsen oprustet på heavy handling-området. N.C. Nielsen har opbygget en specialafdeling med alle kompetencer inden for rådgivning, projektledelse og maskinkonstruktion. En ny produktionsbygning i Balling rummer alle tekniske faciliteter til opbygning af maskinerne.

- Der foregår et spændende arbejde i forbindelse med udviklingen af hver eneste maskine, da alle heavy handling-løsninger bliver skabt i et tæt samarbejde med kunden. Ved at invitere kunden indenfor i processen og i vores avancerede produktionsafdeling, får de et levende indblik i, at alt er muligt i det innovative udviklingsarbejde, slutter Jørgen Peter Lund. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125