23948sdkhjf

E20 Park Copenhagen snart undervejs

Første spadestik til den store logistikpark til august.

Verdion og Aviva Investors giver nu grønt lys til, at byggeriet ved E20 Park Copenhagen tæt på Solrød kan gå i gang. Regionens nye lager- og logistiklejemål skal stå klar i andet kvartal af 2022.

E20 Park Copenhagen bliver en af Danmarks største logistikparker med lejemål i mange størrelser på det 38 hektar store areal 35 minutter fra Københavns centrum.

Første spadestik til byggeriet bliver taget i august, og byggeriet forventes afsluttet i april 2022 – muligvis med adgang til lagerenhederne tidligere.

I byggeriets første fase vil omkring 12.000 kvadratmeter lager blive bygget spekulativt for at imødekomme efterspørgslen på moderne logistiklejemål med en god geografisk placering. E20 Park Copenhagens placering langs E20 motorvejen, tæt på Solrød, har en strategisk lokation i forhold til Sverige og hovedtrafikåren til Tyskland. Samtidig kan 40 procent af danskerne nås inden for en times kørsel fra området.

På længere sigt får parken kapacitet til logistikarealer på 150.000 kvadratmeter, når hele arealet på 38 hektar er udnyttet. Ud over de mindre lejemål vil området også kunne rumme meget store, teknisk komplekse bygninger, der vil imødekomme en voksende national og international efterspørgsel.

- Væksten i e-handel stiger på alle markeder, og vi ser derfor en stor efterspørgsel på lager- og logistiklejemål hos E20 Park Copenhagen. Beslutningen om at starte spekulativt skal derfor hjælpe med at imødekomme et presserende behov. Området er desuden klargjort til videre udbygning, så nye lejere ved, at vi hurtigt kan levere nye energieffektive enheder, siger John Clements, Executive Director for Verdion.

- Beslutningen om at bygge spekulativt understreger vores tillid til E20 Park Copenhagen-projektet. Vi ser fortsat en stor efterspørgsel fra de fleste markeder i Europa, og København er ingen undtagelse. Vores partnere vil bygge nogle af de bedste logistiklejemål i højeste kvalitet i Danmark, som selvfølgelig lever op til gældende standarder inden for bæredygtighed. Samtidig tilbydes enheder, der passer til de behov, virksomheder i området har. Det er et spændende skridt i forhold til vores langsigtede investering i regionen, siger George Fraser-Harding, Fund Manager hos Aviva Investors.

Den første fase dækker over energieffektiv lagerplads, kontorer og mezzaniner for op til fire virksomheder, der har brug for lejemål fra cirka 2.500 kvadratmeter med 10,2 meters loftshøjde, 4 dock-niveau døre, parkeringsplads og et 34 meter dybt indhegnet gårdområde. Lejemålene kan rumme i alt 10.854 pallereoler i et bredt gangareal med alle tilslutningsmuligheder etableret og tilgængelige.

CBRE står for udlejningen, og hovedentreprenør på projektet er Dansk Hal. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125