23948sdkhjf

Vestjysk lagertomgang er landets laveste

Landsdelen har ikke haft så få ledige lagerkvadratmeter siden 2007.

Vestjylland har landets laveste tomgang for lager- og produktionsbygninger og det laveste udbud af lokaler i 13 år, viser tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk. Coronakrisen har dårligt kunnet mærkes, og lokale erhvervsmæglere har svært ved at skaffe lokaler, lyder det.

- Vores seneste tal viser et udbud på kun 1,3 procent af de samlede lager- og produktionslokaler i Vestjylland. Det er både det laveste i landsdelen i 13 år og det laveste blandt de ni landsdele, vi løbende følger. Udbuddet i Vestjylland toppede under finanskrisen med 5,2 procent i begyndelsen af 2012, men siden er der kommet liv og aktivitet i masser af bygninger, siger analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk.

Vestjylland har knap 13 procent af landets samlede kvadratmeter lagerlokaler og fabrikshaller. Det seneste år har tomgangen på landsplan ligget nogenlunde konstant på 1,9 procent, mens andelen af udbudte lokaler i Vestjylland er faldet fra 1,5-1,6 procent til 1,3 procent.

- Der er mangel på lokaler til både lager og produktion, men efterspørgslen er særlig stor på lagerkapacitet, mens det er en noget større beslutning at flytte sin produktion. Coronakrisen har ikke bremset efterspørgslen, tværtimod har nogle virksomheder opbygget ekstra lagre af færdigvarer og har brug for mere plads. De fleste brancher blev kun kortvarigt berørt, for eksempel tekstilindustrien, som døjede med lukkede butikker og forsyningsproblemer, men nu har normalt salg igen, siger Pauli Bach, partner i Nordicals i Herning. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14