23948sdkhjf

Bring udvider netværket af pakkebokse

Øger samarbejdet med SwipBox og Nærboks.

Bring har det det seneste år udvidet sit netværk af udleveringssteder. I den kommende tid får selskabet adgang til mere end 4.000 pakkebokse i hele Norden og bliver dermed den logistikaktør i Norden, der kan tilbyde modtagerne flest pakkebokse at vælge imellem.

- Vi har det seneste år testet SwipBox’ pakkeboks-koncept i både Danmark og Norge med stor succes. Derfor udvider vi nu netværket. Pakkeboksens tilgængelighed 24-7, brugervenlighed og placering tæt på modtageren, gør det lige så enkelt at få leveret sin pakke som at bestille den på nettet, siger Jens Lauge, forretningsudvikler i Division E-handel og Logistik, Bring i Danmark.

Tilgængelig i hele Norge

I januar 2020 lancerede Posten Norge, som Bring er ejet af, et selvstændigt samarbejdet med SwipBox om at teste SwipBox Infinity i Oslo. Nu udvides samarbejdet, og i løbet af 2021 opstilles ikke mindre end 3.000 pakkebokse på omkring 1.000 steder i hele Norge, med mulighed for at udvide med endnu flere.

SwipBox er blandet andet valgt, fordi de kan stå udendørs og ikke har brug for strøm eller forbindelse til internettet. Det giver mulighed for at placere pakkeboksene på netop de steder, hvor der færdes mange mennesker som i boligområder, trafikknudepunkter, indkøbscentre og kollegier. Pakkeboksenes fleksibilitet gør det samtidig muligt at skalere kapaciteten efter de lokale behov, lyder det fra Bring.

- Vi er meget stolte af, at Posten Norge, der er en af verdens mest innovative postvirksomheder, har valgt SwipBox Infinity-løsningen. Indbyggerne i Oslo er allerede glade for pakkeboksene, så vi ser frem til at rulle denne løsning ud i hele Norge og hjælpe Posten Norge med at levere yderligere service og kundekomfort, siger Jens Rom, der er administrerende direktør for SwipBox.

Udvider samarbejdet med Nærboks

Bring udvider samtidig samarbejdet med Nærboks i Danmark, som leveres af SwipBox, til at omfatte hele Nærboks-netværket. Det betyder, at Bring nu kan tilbyde både modtagere og kunder i Danmark et stort og landsdækkende netværk af udleveringssteder.

- Vi vil være koblet til hele Nærboks-netværket, inden Black Friday og julehandelen skydes i gang. I år forventer vi at se et stort boom i e-handlen, der kan udfordre kapaciteten hos nogle af de mindre pakkeshops. Nærboksene vil derfor kunne aflaste de mest pressede pakkeshops i perioden. Samtidig slipper modtagerne for at skulle stå i kø og de kan hente deres pakker på alle tider af døgnet, hvilket sikrer, at man forsat trygt kan hente sin pakke, siger Jens Lauge. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141