23948sdkhjf

To brønde i Nordsøen

Maersk Drilling på job for Dana Petroleum.

Maersk Drilling er tildelt ny kontrakt for Dana Petroleum Netherlands B.V. Det danske selskab skal bore to brønde som del af Project Unity i den hollandske sektor af Nordsøen.

Det er fortsat uvist, hvilken rig der skal benyttes til opgaven, der forventes at starte op i andet kvartal 2021 med en anslået varighed af 121 dage. Kontraktværdien lyder på 12,1 mio. dollars.

- Vi er glade for at tilføje yderligere til vores samarbejde med Dana ved at bore disse to brønde for Unity gasudviklingsprojektet. Operationer i den hollandske del af Nordsøen kommer med et stort fokus på beskyttelse af miljøet, og vi støtter til fulde dette som en del af vores ambition om at udføre ansvarlig boring, siger Morten Kelstrup, driftsdirektør i Maersk Drilling.

Derudover har Maersk Drilling og Dana Petroleum Denmark BV aftalt at udsætte den tidligere annoncerede kontrakt i den danske sektor, som oprindeligt var forventet at starte i maj 2020. Den opdaterede startdato vil blive bestemt på et senere tidspunkt, og riggen, der skal bruges, er endnu ikke tildelt. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11