23948sdkhjf

Scania åbner HVO-anlæg

Alle Scania kan køre på HVO, lyder det fra Anton Freiesleben.

I dag tirsdag åbner Scania i Ishøj Danmarks første kommercielle HVO-tank.

HVO (Hydrotreated Vegetable Oil) er et bio-diesel produkt, som typisk er baseret på fedtaffald eller restprodukter fra blandt andet skov- og fødevareindustrien og kan spare op til 70 procent CO2.

Hos Scania er bæredygtige løsninger en del af strategien for fremtiden, lyder det fra selskabet, der tilføjer, at en vigtig del af strategien om at gå forrest mod et grønnere transportsystem er, at Scania supporterer kunderne med information og tilgængelighed af alternative brændstoffer til fossilt diesel.

Det siger Anton Freiesleben, salgsdirektør for lastbiler i Scania Danmark, der fortæller, at alle Scania lastbiler uden tekniske opdateringer kan køre på HVO. Trods en merpris på 5 kr. ex. moms bliver slutproduktets merpris marginalt, da transporten af varer i sidste ende udgør en ganske lille del af varens totalpris, siger han:

- Som eksempel vil en rulle kiks i supermarkedet typisk stige med et par ører, hvis den er distribueret med HVO – altså en promille-stigning. En reel transportydelse som for eksempel udbringning og afhentning af en affaldscontainer vil stige med cirka 30 kr. hvilket udgør bare 1,5 procent klima tillæg, idet en sådan container koster 2.000 kr., siger Anton Freiesleben og fortsætter:

- Det fine ved HVO er således, at transportøren uden ekstra investering i nyt materiel kan tilbyde en klimavenlig transport og kun indkøbe den HVO-mængde, der svarer til det antal klimavenlige transporter, deres kunder har bestilt hos dem. Lastbilerne kan køre på 100 procent HVO, ligesom det kan blendes med almindelig diesel. Derudover har HVO tilmed bedre kuldeegenskaber end almindelig diesel, siger salgsdirektøren.

Åbningen finder sted kl. 13.30 på Industribuen 19, Ishøj. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14